S-regeringens reformudspil “Danmark kan mere I” møder kritik fra Radikale Venstres folketingsgruppe. Ideen om at sænke dagpengene for nyuddannede er for hård, og regeringen vil igen straffe indvandrere, lyder det fra politisk ordfører Andreas Steenberg. Foto: Radikale Venstre.
10. september 2021 kl. 17.30
Tirsdag tonede statsminister Mette Frederiksen frem på skærmen for at introducere regeringens nye reformudspil for befolkningen.
Præsentationen af “Danmark kan mere I” blev ledsaget af en række udsagn om individets relation til velfærdsstaten. Mest kontroversielt var nok statsministerens egen ytring om, at “vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet.”
Med udspillet har regeringen taget ejerskab over den offentlige debat. Og det vel at mærke i samme uge, som fokusset på coronavirus automatisk er begyndt at aftage på grund af tilbagerulningen af sygdommens status som samfundskritisk.
Især debatten om nyuddannedes dagpenge, hvor regeringen ønsker at sænke satsen med omkring 4000 kroner til 9.500 kroner om måneden har vækket heftig debat i medierne.
Plan om at skære i nyuddannedes dagpenge er “lige hård nok”
Andreas Steenberg er politisk ordfører for Radikale Venstre, og Radikal Dialog har spurgt ham, hvad partiet mener om en række punkter i regeringens plan begyndende med spørgsmålet om dagpenge.
Er Radikale Venstre enig i regeringens ambition om at sænke dimittendsatsen og omvendt hæve beløbet for nyligt ledige?
“Vi er jo glade for, at der findes 2,5 milliarder kroner til uddannelse, og vi vil gerne, at det så går til de videregående uddannelser. Vi synes dog, at modellen er lige hård nok,” siger Andreas Steenberg til Radikal Dialog og fortsætter:
“Vores forslag, vi vil bringe ind, er en trappemodel, hvor man startere højere, hvor man også skal fraflytte kollegium, opsige sit studiejob og ikke længere kan få SU-lån, og så falder den løbende.”
Ny “arbejdslogik”
I det helt store perspektiv varsler regeringen med sit udspil en ny såkaldt “arbejdslogik”, der skal få mennesker væk fra at stå på deres ret til offentlige velfærdsydelser til pligtskyldigt at påtage sig arbejdets pligter 37 om ugen.
Uagtet om disse pligter altså er “lystbetonede” eller ej.
Andreas Steenberg mener, at regeringens tanker om denne nye “arbejdslogik”, der blandt andet har som mål at rekruttere arbejdskraft blandt unge nyuddannede og aktivere indvandrere på passiv forsørgelse til arbejdsmarkedet, er udtryk for hykleri.
“Åbenbart er det kun nye borgere og unge akademikere, der skal arbejde. Folk i 60’erne må gerne holde fri på andres regning. Der er meget hykleri dér,” siger han.
“Jeg mener, det giver værdighed og frihed at tjene egne penge, og at andre sætter pris på, at man står op om morgenen og kommer på job. Derfor vi enige i at flere nye borgere – ikke mindst kvinder – skal i job skal i job. Men virker det, som regeringen har foreslået? Eller det bare en symbolsk straf for at være indvandrer? Jeg frygter det sidste, men er det hjælp til selvhjælp, så deltager vi gerne.”
Børneudspil skal tænkes med i reformerne
Radikale Venstre lancerede i sidste måned et stort udspil for børne- og skoleområdet i Danmark, men det fokus ser ud til at være nærmest fraværende i regeringens reformudspil.
Samtidig fremhæver regeringen de 45.000 ledige unge som et stort problem for erhvervslivet, der mangler arbejdskraft, selvom eksperter siger, at problemerne med denne gruppe ofte er mere dybe og bunder i netop tidligere problemer i barndommen og i skolen.
Er der ikke en manglende sammenhæng mellem regeringens slåen på de ‘45.000’ ledige unge (ofte uden gennemført grundskole) og så den manglende vilje til at sætte konkret ind med en tidlig indsats i grundskolen?
“Nu er der 2.5 milliarder kroner i udspillet til ’uddannelse’, og der er 1.2 milliarder kroner at forhandle om i finansloven (mindst), så vi vil selvfølgelig forsøge at få det udspil gennemført. Vi taber alt for mange på gulvet, fordi de trives for dårligt og lærer for lidt i skolen,” siger Andreas Steenberg.
Andreas Steenberg understreger, at det er vigtigt gøre en politisk indsats i nærmeste fremtid for at bryde den negative sociale arv, hvor for mange børn lærer for lidt i skolen.
“Det er netop årsagen til at mange ender med et uværdigt liv i kontanthjælpssystemet og i ’udenforskab’. Og desværre nedarves det også til deres børn. Vores udspil på skoleområdet har det sigte at bryde den spiral, og vi skal i gang nu.”
Regeringens sorte reformudspil
Eventuelt andet du mener er relevant at påpege om regeringens reformudspil?
“Ja, hvor er klimaet?! Den seneste rapport fra FN’s klimapanel tyder jo ikke på at vi skal vente. Mens jeg skriver dette, har de borgerlige lige spillet ud med, at udlændinge skal betale for landbrugets omstilling. Igen skal vigtige forandringer sætte i stå på grund af symboler og profilering frem for handling,” påpeger den politiske ordfører afslutningsvist.
Det er nu op til regeringen at forhandle en eller flere politiske aftaler hjem med udganspunkt i reformprogrammet.
Awesome rating of Casino Affiliate Programs casino and sports betting affiliate programs, Great affiliate programs only with us, review, rating
Cool. I spent a long time looking for relevant content and found that your article gave me new ideas, which is very helpful for my research. I think my thesis can be completed more smoothly. Thank you.
Can you be more specific about the content of your article? After reading it, I still have some doubts. Hope you can help me.
en uygun fiyatlardan heets satın alın ve sizde heets sigara sahibi olun
sizde hemen kuşadası escort hizmetinden faydalanın ve hızlı şekilde escort bayan çağırın
https://simon2r741.getblogs.net/54217402/indicators-on-business-trip-massage-you-should-know
Can you be more specific about the content of your article? After reading it, I still have some doubts. Hope you can help me. https://www.binance.com/uk-UA/register?ref=GJY4VW8W
I don’t think the title of your article matches the content lol. Just kidding, mainly because I had some doubts after reading the article. https://accounts.binance.com/it/register?ref=B4EPR6J0
ltoOeWmnTG
mfrgFOVNpLhY
GjPNzAxQ
Your article helped me a lot, is there any more related content? Thanks!