Press "Enter" to skip to content

Emil Sloth Andersen: Nej til “alt-eller-intet”-udlændingekursen. Ja til indflydelse

DEBAT: Det er for vovet at risikere stabiliteten i de politiske alliancer, vi indgår i, af hensyn til dele af udlændingepolitikken. Hele trusselsregimet er derfor heldigvis også blevet afvist af vores nye fremragende formandsduo, skriver Emil Sloth Andersen som modsvar til forretningsudvalgsmedlem Rune Christiansen. Foto: Pressefoto.

Af Emil Sloth Andersen, borgerrepræsentationskandidat, København

25. februar 2021 kl. 20.05

I come in peace! Jeg kaster mig ind i udlændingedebatten i partiet. Når ballet er åbnet onsdag aften af Rune Christiansen fra Jylland, men i sjællandske radikale indbakker, så må vi tage debatten med alle synspunkter til stede. Internt.

Rune Christiansen agiterer for en “alt-eller-intet-kurs” i udlændingepolitikken og stiller sig imod hele folketingsgruppen. Han abonnerer på logikken om, at det er bedre at stå uden for indflydelse – og stadig have værdierne i behold med partifællerne. Dén dobbelte logik hører jeg ofte, og jeg køber slet ikke præmissen.

Hvad skal det nytte?
Debatten er død og pine-vigtig. Hvis man vælger at stå uden for udlændingepolitiske kompromisser på Christiansborg, – som vi kunne have trukket i en bedre retning ved at blive – fordi vi hellere vil se på et rent spejlbillede, må jeg med Viggo Hørup i baghovedet spørge: “Hvad skal det nytte?”

Hvad skal det nytte for ofrene for udlændingepolitikken? Og lad mig slå fast med syvtommersøm: Der er ingen som helst modsætning mellem at gå på kompromis med andre partier og have sine værdier i behold!

Tværtimod. Revolutionær i sindet og pragmatisk i sine handlinger! Det er en ægte radikal. Værdierne – retsind, lovsind, frisind og storsind og lige muligheder – skal realiseres, før de batter!

At være ultimative er ikke vejen til indflydelse
Og nu til den anden pointe.

Det er for vovet at risikere stabiliteten i de politiske alliancer, vi indgår i – hvad enten det er centrum-venstre-flertallet eller dialogen med Venstre og De Konservative – på grund af dele af udlændingepolitikken. Det er ikke vejen til mest indflydelse på hverken udlændingeområdet eller andre områder. Hele trusselsregimet er derfor også heldigvis blevet afvist af både vores nye fremragende formandsduo og Marianne Jelved.

Jeg siger “heldigvis”, for jeg er vokset op med Lars Løkke-regimet, der sparede på uddannelse, massakrerede ulandsbistanden, kørte psykiatrien i bund, forgyldede boligejerne bevidstløst og udledte kvælstof i stride strømme!

Og derfor er jeg gået gennem vågne nætter og dybe kvaler ved hele idéen om, at hvis en kommende regering ikke gjorde præcis, som vi sagde på dele af udlændingepolitikken, jamen så trak vi støtten til den regering med risiko for endnu et borgerligt rædselsregime, som vi ikke havde indflydelse på.

Margrethe Vestager fandt den rette balance
Kald det alt-eller-intet.

Jeg kalder det et gamble med Danmarks fremtid. Vores nyligt mest indflydelsesrige periode har været under Margrethe Vestager, som ikke fremførte én eneste trussel, havde vovet politik på alle hylder og løb med al indflydelsen.

“Tilbage” kunne være et nyt slogan for vores strategi. Altså tilbage til vores over hundrede år gamle historik som parti, der bokser over egen vægtklasse og laver revolutionær politik. Jeg mener allerede, vi er ved at være der og har taget vigtige skridt på det seneste.

Rygterne vil vide, at en 2030-plan er i støbeskeen. Lad den rumme flere nuller på indtægtssiden og udgiftssiden end vores 2025-plan. For dét er vejen til reelle forandringer. Helt konkret skal vi have boligbeskatningen op. Afgifterne på udledning op. Flere seniorer og indvandrere i arbejde. En Marshall-plan for børnene. Og en plan for psykisk hjælp til befolkningen.

Vil nogen fortælle os, at det ikke er realistisk, opportunt, populært eller stramt nok, bør vi råbe som Margrethe Vestager: “Vi er ligeglade, for det er vores politik.” Politikken starter man med at formulere fra bunden, og så spørger man bagefter: Hvordan kan jeg ændre udgangspunkt A til at gå i retning af B? Ved at blive eller ved at gå? Svaret er oftest indlysende.

Alt-eller-intet-mentaliteten skal væk
På udlændingeområdet har vi behov for et snit, der favner mere bredt. Ikke noget med at holde kæft eller være tavse, når Mette Frederiksen udskammer indvandrere for corona uden bevisførelse. Truslerne og alt-eller-intet-mentaliteten skal blot tages ud og erstattes med løsninger. Vores udlændingepolitik skal favne bredere. Lindholm, burka og danskheds-debatten er kun en brøkdel af udlændinge-spørgsmålet.

Vi skal have et vågent blik på social kontrol. Dogmatiske religiøse fortolkninger. Og ikke mindst EU-samarbejdet om asylpolitikken, hvor vi netop har lejlighed til at tale om, hvordan vi kan udrydde årsagerne til, at mennesker overhovedet flygter. Der er fornuft – og der er klangbund i befolkningen på de områder. Det mest afgørende for mig er lige muligheder for alle børn – Muhammed såvel som for Mads.

Og lad os huske: Vores spejlbillede er mest værd, hvis vi rent faktisk har gjort en forskel. Griber vi ikke indflydelsen, svigter vi de mennesker, vi arbejder for.

Det er jeg sikker på, at langt de fleste i partiet er enige om. Mit bedste bud på en fælles vej er, at vi nu bevæger os lidt tilbage, ikke blot når vi skal finde vores idealer, men også vores strategiske udgangspunkt og rolle – med målet om at sparke Danmark FREMAD!

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.