Press "Enter" to skip to content

Landsformandskandidat Clara Halvorsen svarer på spørgsmål om samlet formandskab, ledelse og partiets struktur

Landsformandskandidat Clara Halvorsen svarer her på spørgsmål om at gå til valg som et samlet formandskab, sine mål, syn på ledelse, at være medlemmernes stemme og partiets struktur. Foto: Privatfoto.

10. maj 2021 kl. 12.30 

Af Viktor Dylander

Landsnæstformand Clara Halvorsen stiller op som landsformand for Radikale Venstre. Det offentliggjorde hun på medlemsnetværket og på Facebook torsdag i sidste uge, altså den 6. maj.

Dermed skal partiet ud i et kampvalg om landsformandsposten, der foreløbigt også efterstræbes af byrådsmedlem Christian Holm Donatzky.

Partiets næste landsformand skal afløse Svend Thorhauge, der træder tilbage efter seks år på posten. Valget vil finde sted ved partiets landsmøde 18.-19. september 2021.

Da Clara Halvorsen i dag er landsnæstformand, bliver også denne post ledig ved landsmødet. Byrådsmedlem Johan Brødsgaard stiller op til næstformandsposten som samlet formandskabet sammen med Clara Halvorsen. Han er indtil videre den eneste kandidat til den post. 

Radikal Dialog stiller her en række centrale spørgsmål til Clara Halvorsen om hendes tanker med kandidaturet, motivationen bag, ideen om et samlet formandskab og den fremtidige ledelsen af partiet. 

Hvorfor stiller du op som landsformand for Radikale Venstre?
“Jeg stiller op fordi, jeg gerne vil gøre en forskel, og fordi jeg tror på, at jeg er den rigtige til at gøre det. Det er en tid fuld af muligheder, selvom det sidste år har været hårdt. Der er en unik mulighed for, at vi bruger den kommende tid, får ro på, samler vores parti og gør det endnu stærkere. Blandt andet ved at styrke medlemsinddragelsen og det lokale lag. Der er brug for, at vi tænker på, hvordan vi skal lede vores parti. Derudover tror jeg på, at det er på tide, at vi får et fælles landsformandskab med to personer med et fælles udgangspunkt, der kan repræsentere forskellige sider af partiet.”

Hvordan skal man forstå, at I stiller op på selve landsmødedagen som ét formandskab – hvad nu, hvis en af jer ikke bliver valgt?
“Med vores fælles kandidatur ønsker vi at sende et klart signal om, at vi stiller op som ét formandskab. Stemmer man på mig som landsformand, så håber vi også, at det giver en stemme på Johan som næstformand – og omvendt. Det man får, er et formandskab med et mere ligeligt delt ansvar mellem formand og næstformand. Vi ønsker at være fælles om opgaverne og bruge vores individuelle styrker og komplementere hinanden. Jeg er ikke næstformandskandidat, så vælges jeg ikke til formand, så stiller jeg ikke op til denne post. Skulle jeg ikke vælges til landsformand, så trækker Johan sig som kandidat til næstformandsposten. For det er et fælles kandidatur. Frem mod landsmødet vil vi så dele vores vision for et delt formandskab med medlemmerne, og vi fornemmer allerede, at mange ser et potentiale i det. Hvis over halvdelen af vores medlemmer er enige, så er jeg sikker på, at de vælger både Johan og jeg til.”

Hvad ligger der i praksis i at ville redefinere formandskabet, så formanden og næstformanden i realiteten bliver til to medformænd – bryder I ikke med den over hundrede år gamle tradition for, hvordan ledelsen er skruet sammen i Radikale Venstre?
“Jo, vi bryder med, hvordan tingene har været indtil nu. Men vi kommer ikke til at være to formænd, for det kan vi ikke i henhold til vores vedtægter. Men vi tror på, at vi skal fordele arbejdsopgaverne på nye måder. Ordet formandskab behøver ikke at have en negativ klang – det bør ikke betyde så meget, hvem der er formand og næstformand. Vi stiller op som et hold, og Johan og jeg har talt længe om, hvad vi vil med partiet. Det synes jeg, er den rigtige måde at gøre det på. Lige nu er rigtig mange organisatoriske opgaver bundet op på landsformanden alene – men hvis vi bliver valgt, er vi to mennesker, der kan tage ud i landet med ét formandskabs stemme. Desuden vil vi være to til at træffe beslutningerne. Johan Brødsgaard kommer med det kommunale perspektiv, som jeg ikke har i samme grad. Der kommer ikke til at være uenigheder mellem os to, om hvem der skal hvad som formand og næstformand, fordi vi fra starten af har et fælles grundlag og er enige om retningen.”

Hvordan er dit kendskab til partiforeningen uden for dit lokalområde i hovedstaden?
“Jeg har været i partiet i næsten ti år, og er på nuværende tidspunkt landsnæstformand, hvor jeg jo sidder med ansvar for hele partiet. Derudover har jeg været næstformand for Radikal Ungdom og har på den måde været meget rundt i det radikale landskab, hvor der de fleste steder jo er et godt samarbejde mellem Radikal Ungdom og Radikale Venstre – og har gennem årene har ført valgkamp rundt om i landet. Derudover har jeg siddet som ansvarlig for vores Nepal-projekt. Jeg har samtidig stor repsekt for, at der er nogle områder, der er tættere på mig end andre. Og der er dele af partiet, jeg kan lære endnu bedre at kende. Derfor er det også en kæmpe fordel, at Johan og jeg stiller op sammen, fordi han kender nogle dele af partiet bedre end mig – og omvendt. Derudover er det selvsagt ærgerligt, at corona p.t. står i vejen for at komme så meget rundt og møde medlemmerne, som jeg gerne ville som landsnæstformand. Det håber jeg, snart bliver muligt.”

Hvordan vil man efter et år kunne mærke, at du er blevet formand?
“Med os som formandskab vil man først og fremmest kunne mærke, at der er kommet ro på partiet efter en turbulent periode. Man vil kunne se, at vi har opnået et stærkt kommunal- og regionsrådsvalg i november måned, en fælles stærk valgkamp, og at vi har fået det lokale græsrodsniveau inddraget på Christiansborg. I forhold til de lokale foreninger vil man kunne mærke, at det er blevet nemmere at være aktiv i vores parti. Her kan jeg pege på Radikal Ungdom som et konkret sted, hvor vi skal have bygget bro, så vi ikke mister dygtige unge, potentielt aktive medlemmer. Derudover skal det også være nemmere at være med og at være aktiv, ligesom vi skal blive bedre til at aktivere de medlemmer, vi allerede har. Vi skal tænke nyt både politisk og organisatorisk.”

Hvad er dit syn på ledelse i et politisk parti?
“En landsformand skal kunne sætte en kurs og lede, men man skal gøre det med input fra så mange i baglandet som muligt. Som formandskab forestiller jeg mig, at vi skal lede sammen med Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget. En god leder kan få det bedste frem i folk og formå at bringe alle i spil.”

Hvad mener du om den aktuelle interne debat om ledelseskulturen i RV – og er der behov for at videreføre den?
“Den samtale er helt vildt vigtig at få taget på tværs af partiet. Det er sundt at være uenig. Og jeg synes, der skal være plads til en generel debat om, hvilken organisation vi ønsker. Det er godt at udfordre det eksisterende, for kun sådan bliver man bedre. Jeg vil gøre mit allerbedste for, at vi kan fortsætte denne snak i vores parti – hvilket jeg allerede idag synes, jeg er med til at skabe rum for som næstformand. Et af skridtene på vejen er, at vi i Forretningsudvalget – i samarbejde med Organisationsnetværket (samlingen af storkreds- og regionsforeningsformænd red.) – arbejder på at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge kulturen og strukturen i partiet med deltagelse af medlemmer fra relevante organer. Men med mig som leder og med os som formandskab, bliver det ikke my way or the highway – vi har brug for, at folk bidrager fra langt flere steder i partiet.”

Hvordan vil du sikre, at baglandet bliver hørt og har en stemme overfor folketingsgruppen i den daglige christiansborgske tummel?
“Baglandet bør blive hørt – det er blandt andet derfor, jeg stiller op sammen med Johan i første omgang. Vi skal have stykret det lokale. Fra landsforbundets side skal vi blive endnu bedre til at finde ud af, hvad der rører sig lokalt. Og vi skal blive bedre til at tænke det lokale ind i det politiske. Hvordan kan vi for eksempel overføre en national valgkampagne til den lokale kommuneforening, så aktive og kandidater føler, at der er sammenhæng mellem Christiansborg og kommunalpolitik? Kan vi eksempelvis vende partiets næste store transportpolitiske udspil om, så vi får vores dygtige lokale led til at bidrage fra begyndelsen af i politikudviklingsprocessen? Sådanne tilgange ønsker jeg mig mere af. Derudover synes jeg generelt, at folketingsgruppen er blevet langt bedre til at inddrage baglandet de sidste par år, men det skal vi arbejde meget mere på.”

Hvordan sikrer vi, at alle kan inddrages i medlemsdemokratiet ift. digitale og sociale medier?
“Vi har fået et nyt digitalt medlemsnetværk, www.medlemradikale.dk. På Facebooksiden ”Radikal Debat” kan alle være med, hvilket betyder, at det ikke altid er radikale medlemmer, man dér diskuterer med. Og her skal medlemsnetværket træde ind som et muligt alternativ, så der skabes rum til at tage en debat om også de mere følsomme ting og partiets fremtid. Men der ligger en stor opgave i at få så mange radikale medlemmer oprettet som brugere og at få gjort platformen brugervenlig.”

Er der noget i partiorganisationens struktur, der mener skal laves om, for eksempel for at sikre flere aktive til dialogfora og politikudvikling?
“Det skal vi finde ud i fællesskab. For hvis jeg havde svaret på dette spørgsmål, så var vi sikkert allerede i gang med at rulle løsningerne ud i regi af Forretningsudvalget. Derfor har vi konkret også brug for at tale med – og få input fra en masse forskellige: Dem, som har haft en skuffende partioplevelse, tidligere medlemmer eller dem, der kunne blive aktive i partiet, nuværende medlemmer og mange andre. På baggrund heraf, skal vi finde ud af, hvordan vi får gjort endnu flere medlemmer aktive.”  

Skal du være fuldtidsansat landsformand?
“Nej. Hverken jeg selv eller Johan kommer til at være fuldtidsfrikøbte lands- og næstformænd. Skulle vi blive valgt, skal vi i første omgang skal have en forventningsafstemning i Hovedbestyrelsen om de nærmere detaljer i forhold til fordelingen af formanskabets tid og vederlag.”


Blå bog for Clara Halvorsen

Uddannelse:
Bachelor i Statskundskab, Københavns Universitet
Master of Global Development, Københavns Universitet

Kontakt:
clarahalv@gmail.com / 28494672

Job:
Konsulent i DI’s afdeling for Global Udvikling og Bæredygtighed. Tidligere engagmentchef på Verdens Bedste Nyheder.

Partimedlemskab og tillidshverv i partiet:
Har siden starten af 2021 været næstformand for partiet. Har derudover været kampagneleder ved både folketings- og kommunalvalg. Var fra 2014-2016 næstformand for Radikal Ungdom. De sidste par år desuden siddet som ansvarlig for Radikale Venstres DIPD-projekt (Dansk Institut for Partier og Demokrati) i Nepal.

Nuværende og tidligere tillidshverv uden for partiet:
Er på nuværende tidspunkt næstformand for 2030-panelet, et panel af 24 eksperter, der rådgiver Folketingets medlemmer om verdensmålene. Er medlem af Kvinderådets styrelse. Har siden 2017 været styrelsesmedlem i Dansk Ungdoms Fællesråd. Var i 2017 desuden ungdomsdelegat til FN og repræsenterede de danske unge ved de store FN-forhandlinger. Cirka en gang om måneden paneldeltager i TV2 News-programmet News&Co, der kommenterer dagens historier.  

Personligt:
Er kæreste med Kasper og bonusmor til Magnus. Bor på Vesterbro, men bruger mange weekender i sommerhuset  i Odsherred tæt på naturen. Er glad for sine daglige lange løbeture og glæder sig til, at hun igen kan komme ned i crossfit-centeret. Er vild med at fordybe sig i skønlitteratur og at bruge tid med sine mange gode venner og familie.