Press "Enter" to skip to content

Landsformandskandidat Mikkel Irminger Sarbo besvarer spørgsmål om lederrollen, visionen for partiet og organisationskulturen

Mikkel Irminger Sarbo, der stiller op som landsformand for Radikale Venstre, svarer her på spørgsmål om hans erfaring, syn på ledelse og konkrete mål. Foto: Privatfoto.

23. juni 2021 kl. 15.00
Af Viktor Dylander

Mikkel Irminger Sarbo stiller op som landsformand til landsmødet 18.- og 19. september. Det offentliggjorde han i maj via det radikale medlemsnetværk

Foruden Mikkel Irminger Sarbo vil byrådsmedlem Christian Holm Donatzky og landsnæstformand Clara Halvorsen også være at finde på stemmesedlen til september, når landsmødet løber af stablen på Hotel Nyborg Strand. Derudover kan andre medlemmer stadig nå at melde sig som kandidat.

Radikal Dialog har talt med Mikkel Irminger Sarbo om hans vision for partiet, og om hvor han står i forhold til en række aktuelle spørgsmål.

Hvorfor stiller du op som landsformand for Radikale Venstre?
Vi skal være flere, bestemme mere og redde det samarbejdende folkestyre.

Radikale Venstres særlige rolle som det parti, der er konstruktivt og finder holdbare løsninger, er vigtigere end nogensinde. Polariseringen i den politiske debat, topstyringen i regeringsledelsen og den reaktionære populisme er alvorlig og kræver et opgør.

Jeg tror på, at min ekspertise i politisk påvirkning, lange radikale historik samt omfattende erfaring med udvikling og ledelse af både NGO’er, cooperativer og virksomheder vil kunne bidrage stærkt til, at vi oftere og flere steder tilkæmper os rollen som fornuftens stemme og tungen på vægtskålen.

Hvordan er dit kendskab til partiforeningen uden for dit lokalområde i hovedstaden?
Da jeg startede i den radikale bevægelse som aktiv i Radikal Ungdom for mange år siden, rejste jeg rundt i hele det radikale landskab. Sidenhen udbyggede jeg mit kendskab til alle dele af partiet som aktiv i nærmest alle fora og som medlem af Hovedbestyrelsen i tyve år – siden 2009 som landsmødevalgt til Hovedbestyrelsen.

Ja, og så kommer jeg jo fra Gjøl nordvest for Aalborg og siger derhjemme med et glimt i øjet, at ”tiden er inde til en nordjysk landsformand”.

Hvordan vil man efter et år kunne mærke, at du er blevet landsformand?
Forhåbentligt vil man opleve, at der vil være langt flere aktive, som arbejder mere effektivt. At vi gennem kloge politiske forslag opnår øget indflydelse. Og at vi er et parti, som står stærkt i hele landet.

I et politisk parti er der mange forskellige lederroller – hvad enten man er folkevalgt, medlemsvalgt eller på anden måde i spidsen for et projekt. Jeg håber meget, at man på alle plan vil føle sin indsats værdsat, opleve frugtbare rammer for sit arbejde samt, at det er lærerigt at være en del af Radikale Venstre. 

Hvad er dit syn på ledelse i et politisk parti?
Landsformandsposten er en ekstremt udfordrende lederrolle. Landsformandens rolle er ikke kun organisatorisk, men med ansvar for hele landsforbundets virke. Her er jeg enig med tidligere landsformand Søren Bald i, at man ikke kan pille det politiske ud af posten.

Det forudsætter en særlig forståelse for det politiske håndværk, mediekommunikation, og at man er god til at skabe synergier mellem partiets mange led. Det kræver forståelse for demokratisk inddragelse, og at vi er dygtige til at kompetenceudvikle, så dem, der melder sig på banen, har de værktøjer, der er brug for for at løse opgaverne succesfuldt. 

Vi skal sikre, at alle oplever den demokratiske inddragelse i partiet som meningsfuld – det er for mig nøglen til at få flere med os.

Hvad mener du om den aktuelle interne debat om ledelseskulturen i Radikale Venstre – og er der behov for at videreføre den?
Jeg har det seneste år boet i USA for at tage en Master of Business Administration på Massachusetts Institute of Technology og kommer derfor hjem med frisk inspiration og energi, samtidig med at jeg har min lange radikale historik med mig. 

Når det er sagt, er det vigtigt, at vi bliver konkrete, når vi taler om ledelseskultur. Jeg forslår, at vi løbende måler på, hvordan folkevalgte, aktive og medarbejdere trives og inddrages, så vi altid er opmærksomme på, hvor der med fordel kan sættes ind med initiativer.

Hvordan vil du sikre, at baglandet bliver hørt og har en stemme overfor folketingsgruppen i den daglige christiansborgske tummel?
I min verden er der ikke et modsætningsforhold mellem vores folketingsgruppe og baglandet, men vi skal til stadighed øve os på at spille konstruktivt sammen, og landsformanden bærer her et stort ansvar.

Timing er også vigtigt. For at opnå samklang mellem Christiansborg og landsforbundet skal vi være meget bevidste om, hvad, hvornår og hvordan vi spiller politisk ind i forhold til Christiansborg. Og dette gælder i øvrigt overfor understøttelse af alle folkevalgtes politiske arbejde, hvilket kræver en forståelse for de folkevalgtes rolle og situation, som jeg kan bidrage med. 

Slutteligt bunder vores historisk stærke parlamentariske indflydelse i, at vi radikale altid har været dem, der har udtænkt kreative politiske løsninger. Denne rolle skal styrkes igen.

Hvordan sikrer vi, at alle kan inddrages i medlemsdemokratiet i forhold til digitale og sociale medier?
Sociale medier er et tveægget sværd. Jeg har tidligere været meget optimistisk omkring mulighederne for styrket transparens og offentlig debat.

Det har dog tydeligt vist sig, at debatter på sociale medier desværre ofte udvikler sig polariserende fremfor samskabende. Vi skal dog fastholde ambitionen om at skabe styrket adgang til det politiske arbejde og den politiske debat gennem eksempelvis høringer og brug af moderatorer på sociale fora.  

Da jeg var formand for Hovedstadens Radikale Venstre, gjorde vi en særlig indsats for at opnå viden om vores medlemmers interesser og kompetencer – dette gav os nogle gigantiske fordele med at få flere deltagere til vores arrangemente. Og ikke mindst da et Folketingsvalg pludselig blev udskrevet, hvor vi i løbet af få timer fik stablet et fuldt madhold til hele valgkampen. 

Er der noget i partiorganisationens struktur, du mener skal laves om, for eksempel for at sikre flere aktive til dialogfora og politikudvikling?
Struktur er vigtig, men ledelseskultur er vigtigere. 

Lad os som eksempel tage den seneste ændring, hvor dialogfora nu styres af et formandskab på to personer. Hvorvidt disse nye smalle formandskaber vil lykkes med at opnå bred deltagelse og engagement på deres områder afhænger af, hvorledes de løfter deres ansvar, hvorledes de støttes i arbejdet, og hvordan formandskaberne løbende bygger ovenpå hinandens erfaringer. 

Et konkret forslag, som jeg gerne vil drøfte med partiets forretningsudvalg, er muligheden for at ansætte lokale koordinatorer rundt i hele landet, som kan understøtte partiarbejdet lokalt.

Skal du være fuldtidsansat landsformand?
Opgaven kan udelukkende løftes med succes, såfremt der lægges tid, energi og ressourcer i arbejdet. Det er jeg klar til. Det vigtigste er dog ikke, hvor mange timer, der lægges, men hvilken rolle der spilles.

Vi bør tale om, hvordan en landsformand kan lykkes med at mobilisere, aktivere og sikre effektiv koordination og udvikling, så alle vore indsatser trækker effektivt og på samme hammel.

Det er afgørende, at landsformanden ikke bliver endnu en ”ansat på Christiansborg” eller drukner i projektopgaver og administration.

Man kan udelukkende være baglandets troværdige repræsentant med det store overblik og den skarpe opfølgning, hvis man netop holder fokus på formandsrollen, og ikke bliver låst fast på de indsatser, som sættes i gang.

Hvordan ser du på næstformandsposten, hvilket samspil skal der være med formanden?
Jeg ser et tæt parløb med den kommende næstformand – uanset hvem det bliver – hvor vi fordeler roller efter ansvar, evner og motivation.

Min erfaring og kompetencebase dækker alle relevante fagligheder for et formandskab, så jeg vil kunne udvise stor fleksibilitet i opgavefordelingen alt efter hvem, der bliver valgt.


Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.