Press "Enter" to skip to content

Mikkel Irminger Sarbo: Midterregeringen har rystet partiet, men vi står stærkt

“På baglandsturen oplever jeg, at mange har accepteret, at vi ikke gik i regering. Men jeg er også super ked af, at nogle har valgt at melde sig ud af partiet på grund af beslutningen,” siger landsformand for Radikale Venstre Mikkel Irminger Sarbo. Her ses han sammen næstformand Sanne Klietsch ved et møde med baglandet i København den 1. februar. Foto: Arkiv.

Af Viktor Dylander, 10. marts 2023 kl. 10:00

Radikale Venstre gik ikke med i regering, og det dårlige folketingsvalg har slidt på medlemmerne. Men landsformand Mikkel Irminger Sarbo er ikke bekymret for partiet, som står “stærkt,” selvom det har fået en rystetur

Radikale Venstre har været gennem to ledelsesskift på to år, et dårligt folketingsvalg og lange regeringsforhandlinger, som partiet trak sig fra i sidste øjeblik.

Alt sammen noget partiet fik stor kritik for i medierne og af nogle i det radikale bagland. Meningsmålingerne giver aktuelt partiet mellem tre og fire procent af stemmerne.  

Det første og mest oplagte spørgsmål til landsformand Mikkel Irminger Sarbo er derfor, om han er bekymret for partiet?  

“Nej, det er jeg ikke. Man kan være bekymret for, hvor lang tid det vil tage at genvinde et ordentligt fodfæste i vælgerskaren. Det kan føre til frustration i partiet. Derudover er jeg optimistisk, blandt andet fordi vi fik et rigtig godt kommunal- og regionsrådsvalg i 2021, og fordi vi oplever en fin grundlæggende tillid til Martin Lidegaard,” siger han.

Regering hen over midten har rystet partiet
Radikal Dialog møder Mikkel Irminger Sarbo en søndag i de københavnske partilokaler i indre by. Der har lige været generalforsamling i bydelsforeningen på Vesterbro, hvor landsformanden selv bor.

Et ”fantastisk” møde siger han. Helt nye folk stillede sig til rådighed som folketingskandidater og garvede partisoldater stillede op til lokalbestyrelsen. På mange måder er partiorganisationen som den plejer at være.   

“Radikale Venstre står stærkt,” siger Mikkel Irminger Sarbo, der har været landsformand siden september 2021.

Men noget har alligevel forandret sig. Partiet er blevet rystet af det politiske opbrud efter folketingsvalget i november 2022. Derfor er det gamle, radikale kongemagerparti, partiet på midten af dansk politik, nu nødt til at genopfinde sin rolle og identitet. 

“Socialdemokratiets kursskifte med regeringssamarbejde hen over midten og Moderaternes opståen har givet rystelser i partiet. Det var en position, vi plejede at eje. Derfor er vi som parti nødt til at være ekstraordinært tydelige om, hvad man får, hvis man stemmer på os ved næste valg.”

Kritik af – og hjælp til – regeringen 
Tydelige radikale markeringer med kant til regeringen og genopbygningen af tillid til partiet er i store træk, hvad den følgende times interview med Mikkel Irminger Sarbo kommer til at handle om. For det er, hvad der ligger ham på sinde.  

“Opgaven er at forhindre, at Radikale Venstre bliver usynligt og ligegyldigt. Vi er i gang med at blive klogere på gode områder, som vi kan markere os på. Det handler om at få vores mandater til at blive vigtige igen. Men det er svært, fordi regeringen selv har flertal.”

“Lige nu er vi kun interessante, hvis regeringen får brug for os. Eller hvis vi igen bliver tungen på vægtskålen efter næste valg. Eller hvis regeringen ikke holder, for så kan vores stemmer blive afgørende. Både i et muligt rødt og blåt regeringsalternativ,” siger Mikkel Irminger Sarbo.

Det er først og fremmest den radikale folketingsgruppe, der skal løse den tunge opgave. Men er folketingsgruppen enig om kursen for partiet? Lige efter nytår sagde Christian Friis Bach i Politiken, at han var stærkt utilfreds med, at partiet ikke var gået i regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne (SVM). En beslutning gruppeledelsen, Martin Lidegaard og Samira Nawa, ellers har forsvaret.  

“Folketingsgruppen har et fint samarbejdsklima. Der er stor spændvidde i de politiske tilgange men gensidig respekt. Nu er vi ved at finde en position, hvor vi kan kritisere regeringen, men selvfølgelig også hjælpe den med at få gennemført al den radikale politik, som gruppen lykkedes at få ind i regeringsgrundlaget.”  

Den frie radikale fugl
Mikkel Irminger Sarbo forklarer, at folketingsgruppen på sit vintergruppemøde over en weekend i januar fik samlet godt op på den nye situation og talt igennem, hvad der ligger i at være fri fugl, og hvordan man skal positionere sig i forhold til en regering, som partiet ønskede at indgå i, men ikke blev en del af.  

“Gruppen valgte en konstruktiv tilgang. Det vil sige at give regeringen ros for det, der er rosværdigt og kritik for det, der er bekymrende. Drøftelsen i folketingsgruppen går på, hvordan man er konstruktiv samtidig med at give regeringen kant.”    

“Vi har ikke noget problem med, at regeringen klarer det godt og opnår succes med det, vi som parti er enig med regeringen i. Regeringsgrundlaget indeholder masser af radikal politik. For eksempel et børneløft, hvilket regeringen aldrig havde fundet på selv. Der er også noget på skov og biodiversitet, som er klare radikale aftryk,” siger han.  

Folketingsgruppen vil fortsat gå kritisk til regeringen, forsikrer Mikkel Irminger Sarbo.

“Kritikken vil komme, når regeringen trækker i en forkert og ikke-progressiv retning. For eksempel ved nedskæringer på uddannelsesområdet, grøn omstilling, som ikke flytter sig, eller den alvorlige mistrivsel blandt unge, som ikke tages tilstrækkeligt alvorligt.”  

Landsforbundets repræsentant
Som landsformand er Mikkel Irminger Sarbo fast deltager i folketingsgruppens møder og tilforordnet gruppeledelsen med Martin Lidegaard og Samira Nawa. Det er vigtigt, mener han, fordi han er landsforbundets forankring ind til de radikale politikere på Christiansborg.

“På gruppeledelsesmøderne taler vi om, hvordan folketingsgruppen fungerer, og hvordan den forholder sig til forskellige politiske emner. Mit bidrag som landsformand handler om at bidrage til harmoni med det radikale baglands holdninger og politiske vedtagelser.”

Mikkel Irminger Sarbo bidrager primært til folketingsgruppens politiske diskussioner, hvis han har en særlig faglig indsigt i et emne, eller hvis betragtninger om holdninger i partiet er væsentlige, forklarer han. Han prøver også at få de kommunale og regionale led tænkt med ind i den nationalpolitiske dagsorden.    

“Vi ser også på, hvad rollen for vores politiske konsulenter bør være. De har historisk set haft en meget selvstændig, faglig indgangsvinkel. Vi arbejder på i højere grad at skabe forbindelse mellem baglandets politikudvikling og det, konsulenterne sidder med. Sådan så de også bliver involveret i partiets arbejde.”

Den nye fortælling om RV
Mikkel Irminger Sarbo forklarer, at han ønsker at skabe en ny fortælling om Radikale Venstre i offentligheden. Derfor turnerer han for øjeblikket rundt med sammen med Martin Lidegaard og Samira Nawa på den såkaldte baglandstur.

Sammen har de i skrivende stund besøgt mange storkredse og turen sluttes med Nordjylland, Vestjylland og Fyn, som besøges indenfor den kommende uge. Det er medlemsmøder, og når rundturen er slut den 13. marts, vil ledelsen af både folketingsgruppe og landsforbund have mødt cirka 10 procent af partiets medlemmer i løbet af seks uger.

“Formålet med baglandsturen er at bygge fortællingen om hvilken position, tilgang og politiske prioriteringer, Radikale Venstre skal kendes på. Vi skal fortsat have politik på alle hylder, men den politik, som folketingsgruppens ledelse skal føre sig frem på, skal vi drøfte bredt i partiet.”   

“Det er vigtigt, at de brede masser hører en sammenhængende fortælling fra partiet, som vækker genklang hos dem, så de stemmer på os.”

Derfor indsamler sekretariatet medlemmernes tanker via post-it-notes og noter, og de bliver senere på foråret en del af baggrunden for oplæg til drøftelse og vedtagelse på fællesmøde med Folketingsgruppen og Forretningsudvalget. 

Ud af skyggen…
Men baglandsturen handler også om at se tilbage og bearbejde alle de dårlige sager, partiet har været igennem. 

“Resultatet af folketingsvalget i november 2022 er i virkeligheden vælgernes reaktion på flere års udfordringer hos Radikale Venstre. Og måske især et resultat af ledelsesskiftet i 2020 (da Morten Østergaard gik af og Sofie Carsten Nielsen tog over, red.). Det rystede vælgerskaren. Men jeg oplever, at vi nu er ved at komme ud af den skygge, selvom det har taget meget længe,” siger Mikkel Irminger Sarbo.  

“Nogle i baglandet drømmer sig sikkert tilbage til tiden under Morten Østergaard, hvor vi var så synlige og klare på udlændingeområdet. Men den energi at spille op imod er der ikke på samme måde længere. Folk er mere bekymret for krig, klima, inflation og sundhed. Men vi kan godt fastholde bidet på udlændingearenaen ved at påpege alle de skøre regler, der er på området.”

“På baglandsturen oplever jeg, at mange har accepteret, at vi ikke gik i regering. Men jeg er også super ked af, at nogle har valgt at melde sig ud af partiet på grund af beslutningen. Det tager jeg meget alvorligt. Men måske har det for nogle af dem mere være dråben, der fik bægeret til at flyde over. Vi ser det aktuelt også med afskaffelsen af store bededag.”  

Farvel til hidtidige slogans
Partiet har haft forskellige slogans de senere år. Senest ‘Grønnere, friere, stærkere’, ‘Fremad’ og ‘Tænk nyt’. Mikkel Irminger Sarbo erkender, at det ikke er alle i partiet, der har kunne se værdien af de slogans og bemærker, at Grønnere, friere og stærkere mere var prioriterende arbejdstitler. Der var en mening med dem, forklarer han.  

“Fri-delen af grøn, stærk og fri er jo netop et modstykke til en ekstrem skadelig centralistisk ledelsesform, som i virkeligheden var årsagen til, at vi væltede regeringen sidste år. Altså, lad os i stedet inddrage og samskabe. Når vi sagde ‘Tænk nyt’, så var intentionen at tænke nyt sammen med organisationer, virksomheder og civilsamfund – og i øvrigt at gøde jorden for at tænke på tværs af blokpolitikken.”   

“Det er vi ikke lykkedes godt nok med. Men jeg tror stadig på, at mange vil henvende sig til os nu. Vi har tid, fordi vi ikke er i regering. Og folketingsgruppen er med på at komme ud i landet alt, hvad de kan nå.”  

Men disse slogans er nu på vej ud.  

”Der er sat en proces i gang om både politisk prioritering og kommunikation. Arbejdstitlen er ’Den næste generation’. Vi er ved at teste, om det resonerer blandt folk. Som det er i dag, ser det ud til, at vi giver et dårligere samfund med en usammenhængende økonomi, dårligere miljø, dårligere velfærd, dårligere uddannelser, dårligere trivsel og store demografiske udfordringer videre til de kommende generationer. Radikale Venstre skal kendes som partiet, der sender et bedre samfund videre.”

Radikal – ikke rabiat
Det er altså de altomfattende problemer, Radikale Venstre skal kendes på at ville løse. Og så er det jo meget passende at være radikal.  

’Radikal’, og dermed også radikalismen som tankegang, betyder at gå til roden af noget, eksempelvis et samfundsproblem og så løse det problem fra bunden. En tilgang, Mikkel Irminger Sarbo deler. Men radikal politik anno 2023 må ikke blive rabiat, mener han.

“Vi skal omstille landbruget, vi skal ændre vores transport og vi skal bygge mere bæredygtigt. Men vi skal finde løsningerne sammen med erhvervslivet – en bunden opgave, men ikke som centralistiske urealistiske krav. Det bliver for rabiat. Politik skal være samskabende frem for centralistisk. Regioner og kommuner skal sættes fri til at levere på velfærdsopgaverne.”   

“Ingen tør sige, at vi ikke kan levere på alle de forventninger, borgerne har. Derfor bliver alting dårligt. Vi burde i stedet politisk pege på de ting, vi er nødt til at undvære i fremtiden. Så andet kan blive bedre.”  

Artiklen fortsætter under fotoet.

Mikkel Irminger Sarbo ved fællessang under det radikale landsmøde i Nyborg den 17. september 2022. Foto: Arkiv.

Nye rammer for politikudvikling
Centralismen skal bekæmpes, understreger Mikkel Irminger Sarbo. Ikke kun i den offentlige sektor. Også det politiske system skal forandres fra top-down til bottom-up.Det gælder også for det radikale landsforbund. Partiet skal lykkes med at engagere bredere, mener han. Derfor har forretningsudvalget i januar fremlagt et forslag om en ny model for politikudvikling og politisk debat.  

Kort sagt er de nye rammer en form for pop-up-struktur, hvor der ikke længere er faste dialogfora og udvalg på en række politiske områder, men hvor man igangsætter politiske udviklingsarbejder, der er mere målrettet noget konkret, så deltagerne oplever, at deres indsats gør en forskel.

“Det kan være en politisk anledning, hvor et politisk program skal bruges til en forhandling i Folketinget. Den nye struktur kan have forskellige former. Nogle gange kan det være det brede, inddragende arbejde, hvor alle kan deltage,” siger han. 

“Andre gange kan det være, at vi leder efter nogle eksperter i partiet, som kan være med til at gøre os klogere på bestemte fagområder. Overordnet set består ændringen i, at i stedet for at have en masse fora og udvalg, der fungerer ensartet, så vil vi sætte politikudvikling i gang ud fra en konkret anledning,” siger Mikkel Irminger Sarbo.  

Kritik af forslaget
Et eksempel på det kunne været det nye natur- og miljøpolitiske netværk, som Zenia Stampe i øjeblikket står i spidsen for.

Men kritikere af forslaget mener, at det vil give for meget magt til folketingsmedlemmerne, fordi politikudviklingsgrupperne ifølge forslaget skal igangsættes af et folketingsmedlem.

Og at det er ærgerligt, at de nuværende dialogfora – der blandt andet kan fremsætte resolutioner til landsmødet – nedlægges, hvis forslaget vedtages.

Fortalerne understreger, at det har været svært at få nok aktivitet i de nuværende dialogfora, der er delt op i områder som retspolitik, kultur og erhverv. Samt at det altid er muligt at gå sammen i grupper om politikudvikling – også uden om den formelle struktur.  

Forslaget er p.t. i høring i hovedbestyrelsen, inden det endeligt skal behandles på hovedbestyrelsesmødet den 18. marts.  

En svækket økonomi
Men interne diskussioner om politikudviklingen i Radikale Venstre er en ting. Noget andet er, at økonomien er presset.

Indtægterne fra statens partistøttemidler er blevet markant reduceret, som følger af det dårlige resultat ved folketingsvalget. Omkring halvdelen af tilskuddet er væk. Nogle ansatte i fællessekretariatet på Christiansborg er blevet opsagt af samme årsag.  

“Det er selvfølgelig en udfordring, at partiets økonomi er blev beskåret. Heldigvis har tidligere landsledelser været fremtidsorienterede nok til at spare op i både landsforbundets og folketingsgruppens kasse.”

“I og med, at man ikke har kørt med så fuld bemanding, som man kunne have gjort, behøver vi ej heller at halvere bemandingen, men kan lave en mere afdæmpet nedskallering. Vi har en buffer at bruge af. Men det betyder selvfølgelig, at vi har færre ressourcer.”

Men “det går nok,” mener Mikkel Irminger Sarbo.  

“For over de senere år har vi har gjort klar til at sætte flere frivillige ressourcer i spil.”

Medlemsundersøgelser og talentprogram
De frivillige ressourcer har partiet pejlet sig frem til via en stor medlemsundersøgelse sidste sommer.  

”Medlemsundersøgelsen resulterede i, at mange flere har udfyldt deres medlemsprofil på medlemsnetværket. Dermed kan vi henvende os mere målrettet til medlemmerne ud fra deres interesser,” siger Mikkel Irminger Sarbo.   

“Så kan vi i højere grad trække på de rette folk i baglandet, hvor vi tidligere havde været nødt til at trække på de ansatte i sekretariatet.”

En nye medlemsundersøgelse er under opsejling dette forår. Det er et nyt talentudviklingsprogram også.  

”Vi leder efter ledelsestalenter, der gerne vil tage ansvar for at fremme den radikale sag. Enten som kandidat, hvor man vil have fokus på at samle stemmer eller i en anden position om konkrete initiativer.”   

Et medlemsnetværk uden megen debat
Medlemsnetværket er partiets intranet, som partiorganisationen købte eksternt for et par år siden. Konkret hører det hjemme på adressen medlemradikale.dk, hvor man efter login kan finde oplysninger og indgå i politiske debatter.  

Men debatdelen af medlemsnetværket har været udfordret af konkurrence fra radikale grupper på sociale medier, især på Facebook, hvor uofficielle facebookgrupper er hjemsted for megen debat om partiets politik og organisation.   

“Vi har bestemt mulighed for at styrke og forbedre medlemsnetværket. Men spørgsmålet er, om online chatdebat er det vigtigste? Under regeringsforhandlingerne lavede vi en klar nyskabelse i form af, at hovedbestyrelsen blev indkaldt gentagne gange til temadrøftelser og debat om regeringsdeltagelse. Det fik folketingsgruppen enormt kompetent sparring ud af,” siger Mikkel Irminger Sarbo.

Der sidder omkring 100 personer i den radikale hovedbestyrelse, der udgøres af repræsentanter for de 10 storkredse og valgte på landsmødet. 

“Den slags debatter skal vi have langt flere af. Det er, hvad den nye struktur for politikudvikling skal være med til at skabe.”

Foruden medlemsnetværket findes mit.radikale.dk, som især ledelserne af de lokale partiforeninger er glade for, fordi man der kan sende mails til medlemmerog i det hele taget yde medlemsservice. 

Store lokale og regionale forskelle
Mikkel Irminger Sarbo er opmærksom på, at man som landsformand skal tale ind i de lokale dagsordener og organisatoriske debatter.

Region Hovedstaden består, foruden selve regionsforeningen, af fire radikale storkredsforeninger og et hav af kommune- og bydelsforeninger.  

Det er vigtigt at huske på, når det handler om at markere radikal politik og genopbygge partiet, mener han.  

”Der er et særligt politisk momentum i hovedstadsregionen, fordi der er så mange indvalgte, herunder i regionsrådet med fem indvalgte. Andre steder i landet har man højst en eller to. Det giver en anden energi. Nogle foreninger rundt om i landet trives og har det godt, mens andre ikke har noget kørende for sig. Aktivitet er ofte båret af få menneskers energi.”  

Understøt dem, der har behov
Uden disse ildsjæle risikerer de lokale partiforeninger at dø hen.

For nylig besluttede Radikale Venstre Samsø at nedlægge sig selv af manglende aktivitet. Foreningen er nu lagt sammen med partiforeningen i Odder. 

”Vi skal arbejde for politisk repræsentation i alle kommuner. Derfor er vi forpligtet på i fællesskab at understøtte de områder, der ikke selv kan initiere medlemsaktiviteter, kandidatrekruttering og politiske arbejde;” siger landsformanden.  

Mikkel Irminger Sarbo forventer at genopstille som landsformand ved landsmødet til september.