Press "Enter" to skip to content

Jobopslag: Redaktør/kommunikationsmedarbejder til Radikal Dialog

Vil du stå i spidsen for videreudviklingen af medlemsbladet Radikal Dialog?

Radikale Venstre i Region Hovedstaden søger en skarp redaktør, der kan holde en sikker hånd på radikal kommunikation i Region H.

Regionsforeningen besluttede for år tilbage at relancere vores mangeårige medlemsblad. Det er sket med vores hidtidige og dygtige redaktør, som nu har fået nye funktioner i den radikale organisation. Derfor søger vi en ny redaktør, som kan være ankerperson i sammen med en aktiv frivillig redaktion at få det digitale medie til at leve videre. Og sørge for at det fortsat er en vigtig kommunikationsplatform for det radikale politiske og organisatoriske liv i Region Hovedstaden.

Regionsforeningen er politisk og organisatorisk bagland for den radikale regionsrådsgruppe og kandidater – og samtidig paraplyforening for 4xxx antal medlemmer i de fire storkredse. Regionsforeningens bestyrelse har det samlede ansvar for driften af Radikal Dialog. Og redaktøren vil referere til formandskabet for Regionsforeningen ift. ønsker om indhold og redaktionel linje.

Som redaktør søger vi en ny, iderig og operationel ildsjæl, der med stort engagement vil påtage sig følgende opgaver:

– Tage ansvar for at Radikal Dialog fortsat er et centralt digitalt medlemsblad med fastsat udgivelsesfrekvens
– At Radikal Dialog er et attraktivt kommunikationsmedie, som er godt skrevet, og redigeret samt afspejler debat, holdninger og radikal politik i Region Hovedstaden
– Tage ansvar for at medvirke til et levende og fagligt inspirerende samarbejde med de frivillige redaktionsmedlemmer
– Kan være en drivende kraft i også selv at skrive artikler til vores medie
– Kan påtage sig at kommunikere om radikal regionspolitik – både aktuelt og strategisk i samarbejde med regionsrådsgruppen og formandskabet

Vi forestiller os at du:
– Har erfaring med at udvikle og producere digitale medier fx magasiner, nyhedsbreve, blogs eller lign.
– Har erfaring med at redigere og skrive til medlemsblade
– Har en god og skarp pen – fx med baggrund i en journalist- eller kommunikations uddannelse
– Vant til at samarbejde med frivillige
– Har kendskab til Radikale Venstre – både politisk og organisatorisk fx gennem et aktivt virke i partiet

Vi tilbyder, at du betales med et aftalt honorar for hver udgivelse – og aftalt timebetaling for andre kommunikationsopgaver. Vi tilbyder desuden mulighed for at påvirke udvikling af vores vigtige medie og god kontakt med politisk engagerede mennesker i et levende og spændende miljø.

Ansøgningsfristen er d. 20. november og samtalerne forventes gennemført snarest muligt derefter.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgning sendes til bay.mads@gmail.com og soerenburcharth@hotmail.com. Vedlæg venligst kontaktinfo, cv og relevante uddannelsesbeviser.

Du er velkommen til at høre mere om stillingen ved at tage kontakt til formandskabet:

Formand: Mads Bay, bay.mads@gmail.com/tlf. 20 71 95 84
Næstformand: Søren Burcharth, soerenburcharth@hotmail.com/tlf. 21 71 02 34