Press "Enter" to skip to content

Albertslund Radikale Venstre vælger ung spidskandidat

Når Radikale Venstre i Albertslund går til efterårets kommunalvalg, så bliver det ikke længere med 2. viceborgmester Hediye Temiz i front. I stedet bliver det med 19-årige Ask Ellebjerg, der er vælgerforeningens nye spidskandidat. Ask Ellebjerg er til daglig gymnasieelev på Niels Brock, hvor han er i gang med 3. G. Dertil er han formand for Radikal Ungdom Vestegnen og økonomi- og erhvervsordfører i Radikal Ungdom.

Temiz har siddet i kommunalbestyrelsen de sidste to perioder senest sammen med Zohair Ali, der blev valgt ind i 2021. Hediye fortsætter dog i det politiske som Folketingskandidat i Nordsjællands Storkreds og førstesuppleant til Europa-Parlamentet.

Radikale Venstre i Albertslund modtog ved sidste valg 7,8% af stemmerne kommunalt.