Press "Enter" to skip to content

RV Hørsholm klar til ny start

På generalforsamlingen den 28. april 2025 valgte Radikale Venstre Hørsholm 7 kandidater til det kommende kommunalvalg.

Spidskandidat Stine Pagh og Emilie Andersen-Ranberg står sammen i spidsen for de radikale kandidater og vil føre valgkamp sammen til det kommende kommunalvalg. Emilie Andersen-Ranberg havde stor opbakning fra vælgerne og modtog med 284 stemmer flest personlige stemmer på den radikale liste ved kommunalvalget i 2021. Kandidatfeltet er som følger;

· Julie Secher, 37 år, Kreativ konsulent og designer
· Charlotte Skadhauge, 62 år, Sygeplejerske
· Stine Pagh, 43 år, Chefkonsulent i Forsikring og Pension, arbejder med bæredygtige investeringer.
· Emilie Andersen-Ranberg, 36, Seniordyrlæge, underviser og forsker på Københavns Universitet
· Mads Møller Andersen, 44 år, Iværksætter og restauratør
· Katja Elberg, 55 år, Chefkonsulent i SMVdanmark, arbejder med formidling og medlemsservice
· Hans Laugesen, 75 år, fhv. Chefkonsulent og International Sekretær i GL

Man kan læse mere om kandidaterne og Radikale Venstre Hørsholms valgprogram på deres hjemmeside; https://www.radikale.dk/partiet/lokalforeninger/hoersholm/

Ved sidste valg fik Radikale Venstre 6,0% af stemmerne i Hørsholm Kommune, hvilket var en lille tilbagegang. Det gav valg til Henrik Klitgaard, da vælgerforeningen stillede op med listeopstilling dengang. Det har de dog valgt at skifte ud med sideordnet opstilling til det kommende valg.

Viceborgmester i kommunen Henrik Klitgaard valgte d. 17. maj 2024 at melde sig ud af Radikale Venstre. Han stiller i stedet op som spidskandidat for en lokalliste “Borgerlisten” til det kommende valg.

På billedet kan kandidaterne for Radikale Venstre i Hørsholm ses. Fra venstre: Julie Secher, Charlotte Skadhauge, Stine Pagh, Emilie Andersen-Ranberg, Mads Møller Andersen, Katja Elberg og Hans Laugesen. Foto: Pressefoto.