Radikale Venstre i Sorø stiller med Edris Qasimi som spidskandidat til det kommende kommunalvalg. Han overtager fra Sascha Fich, der var i front ved valget i 2021. Det besluttede bestyrelsen i foreningen i november 2024. Qasimi afløste i 2023 Fich i byrådet, og han vil fortsat kæmpe for de radikale mærkesager: Børn, kultur og natur. Qasimi var nummer 2 på listen ved valget i 2021, hvor han modtog 125 personlige stemmer.
Resten af listen er som følger; Lotte Schrøder, Gustav Aitken, Kurt Løvlund Pedersen, Erik Lindsø, Jan Woollhead og Erik Skibsted. Schrøder er tidligere lokalpolitisk aktiv i vælgerforeningen. Aitken er student fra Sorø Akademi i 2023 og er engageret i en længere række kulturorganisationer for unge.
Pedersen og Woolhead var også kandidater ved det seneste valg. Her fik partiet 458 stemmer i alt, hvilket med de 3% af stemmerne var nok til et mandat. Tomas Bech Madsen udtaler til Sjællandske Nyheder på vegne af partibestyrelsen, at de håber på, at de får et radikalt mandat igen i byrådet. Som man har haft siden 2013.
Vælgerforeningen er gået i valgforbund med Moderaterne og lokallisten Sorø Sammen til det kommende valg. Dertil kan vi berette, at den tidligere radikale vælgerforeningsformand i Fredensborg – og rektor på Sorø Akademi – Kristian Jacobsen er ny formand for vælgerforeningen efter generalforsamlingen i april.
Sorøs Radikale Venstres kandidater fremgår af billedet. Fra venstre; Jan Woollhead, Erik Lindsø, Lotte Schrøder, Edris Qasimi, Gustav Aitken, Kurt Løvlund Pedersen og Erik Skibsted. Billedet er fra Edris Qasimis Facebookside.