Press "Enter" to skip to content

1. suppleant til regionsrådet: Aftale om grøn bus- og togtrafik i hovedstadsregionen er ambitiøs, men mangler statslig finansiering

Ny aftale om grønnere offentlig transport mellem regeringen og Region Hovedstaden er ambitiøs, men svær at realisere uden statslig finansiering, siger 1. suppleant til regionsrådet. Fotos: flickr.com og privatfoto.

15. december 2020 kl. 17.00

Af Viktor Dylander

“Aftalen løfter på ambitiøs vis Region Hovedstaden ind i en mere grøn og bæredygtig fremtid.”

Sådan lyder de rosende ord fra Radikale Venstres 1. suppleant til Regionsrådet Søren Burcharth om den netop indgåede klimasamarbejdsaftale mellem regeringen og Region Hovedstaden.

Aftalen er udformet som en række målsætninger, der både dækker den offentlige transport (busser og tog) og regionens egne køretøjer.

Målene lyder blandt andet på løbende erstatning af de nuværende dieseltog med eksempelvis brinttog fra 2021 og nulemissionsudledning af regionens personbiler fra 2020.

Med aftalen forpligter regionen sig til at opfylde målene.

Grønt lys i en sort tid
Søren Burcharth har længe haft forbedring af den kollektive transport i hovedstadsregionen som mærkesag og førte blandt andet valgkamp i 2017 langs s-togsnettet.

“Vi har brug for “grønne” lys på trafikområdet i en sort tid. Og mindre luft–, partikel- og støjforurening. Derfor er det med stor radikal anerkendelse, at dieseltogene skal erstattes af brint- og batteridrevne tog, at vi sætter strøm til de regionale personbiler, og at regionale busser skal være CO2-neutrale,” siger han.

Ambitionen i Region Hovedstaden er, at der allerede fra 2022 skal stilles krav om emissionsfrie busser. Og i 2021 skal regionens nyindkøbte biler køre på el.

“For togene kan det ikke gå så hurtigt, da det kræver store investeringer. Men her indføres partikelfiltre i 2025.”

“Det er desuden er glædeligt fremskridt, at der skal anlægges flere supercykelstier, så flere får et sundt og grønt transport alternativ.

Ambitiøst, men mangler statsmidler
Men ingen blomsterbede uden tidsler, påpeger Søren Burcharth.

Han mener, at der er et behov for statslig finansiering, hvis aftalens grønne ambitioner skal blive til noget.

“Der må appelleres til regering og folketing. Priserne på grøn teknologi falder heldigvis, men behovet for at reducere vores CO2-udledning stiger endnu mere dag for dag.”

“Der er brug for at understøtte den grønne omstilling af den regionale trafik, siger han.

FAKTA
Region Hovedstadens forpligtende målsætninger om grøn, regional trafik

  • Nulemissionsbusser i alle nye udbud af busser på regionale ruter fra 2022 med driftsstart fra 2024. Regionens målsætning for omstilling af den kollektive bustrafik til el er under forudsætning af, at afgiftslempelsen til minimumssatsen for el til elbusser fastholdes.
  • Fra 2021 at indkøbe klimavenligt togmateriel (eks. batteritog eller brinttog), når dieseltog skal erstattes på lokalbanerne. Da regionen har flere dieseltog, der først skal udskiftes om over 20 år, vil regionen arbejde for, at disse påmonteres SCRT-partikelfiltre og omstilles til HVO senest i 2025, såfremt de økonomiske rammer og tekniske muligheder er til stede.
  • At ny-leasing og ny-indkøb af regionale personbiler skal være nulemission fra 2020.
  • At minimum 75 pct. af ny-leasede og ny-indkøbte regionale vejgående køretøjer (eksklusive ambulancer) skal anvende et CO2-neutralt drivmiddel eller være nulemission fra 2024.
  • At andelen af pendlerture på cykel skal stige fra et allerede højt niveau med 20 pct. frem mod 2030 i forhold til niveauet i 2019, og at cyklede km skal stige med 20 pct. frem mod 2030.
  • At arbejde for, at flere unge på 16-24 år anvender kollektiv transport, samkørsel, cykler og går, herunder via en analyse af de unges transportvaner, jf. overliggeraftalen.
  • At øge antal personer pr. bil på pendlerrejser fra 1,05 til 1,15 pr. bil i 2030.
  • Kilde: Klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv trafik mellem regeringen og Region Hovedstaden.