Hvilke overvejelser er man som kommunalvalgskandidat i gang med, selvom der er et helt år til valget? Og hvilke erfaringer trækker de på? Det har Radikal Dialog spurgt tre byrådskandidater i hovedstadsregionen om. Fotos: Arkiv.
22. december 2020, kl. 15.00
Af Gert Vincent
For de fleste her i landet er kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november 2021 næppe noget, der fylder i hovedet endnu.
For kandidaterne til valget er forberedelserne dog allerede i gang. Men hvordan forbereder man sig, og hvilke tanker gør man sig som kandidat allerede nu?
For Tine Hessner, der blev indvalgt i Furesø Byråd i 2017 som Radikale Venstres eneste mandat, kunne det forestående valg allerede mærkes ved årets budgetproces, hvor tonen i byrådet blev meget hård.
”Det gjorde mig faktisk en smule træt at tænke på allerede her et år inden valget,” siger Tine Hessner.
”Men med det stærkeste lokale radikale hold vi længe har haft, er vi faktisk kommet i gang tidligere end nogensinde før, og det er en energi, der giver masser af gå-på-mod”.
Tine Hessner er også formand for udvalget for kultur, fritid og idræt i Furesø Kommune.
Fedt at føre valgkamp
Men er det valgkampen eller byrådsarbejdet, der politisk driver kandidaterne?
Hediye Temiz blev valgt ind i Albertslund Byråd i 2017 – også som eneste radikale medlem. Hun er formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og hun ser det som et samlet hele.
”Jeg synes, at det er vildt fedt at føre valgkamp, men jeg brænder også for at være et forbillede for de unge, specielt dem med anden etnisk baggrund og at være deres politiske stemme i byrådet,” siger den 22-årige socialrådgiverstuderende, lærervikar og taekwondo-træner med tyrkiske rødder.
Jesper Kirkebye Andersen opstiller for tredje gang til byrådet i Halsnæs Kommune. Han er 47 år og tekniker i pharma-industrien.
Han mener også at politik og valgkamp hænger uløseligt sammen, men han har størst præference for det efterfølgende arbejde i byrådet. For ham giver valgkampen dog en god indsigt i, hvad der rører sig lokalt, og hvad borgerne har af ønsker til politikerne i byrådet.
Valgkamp skal være sjovt
Tine Hessner opstiller for fjerde gang og ved derfor godt, hvad hun går ind til. Både i form af lygtepælsklatring og folderomdeling og af gadeevents og af digital kommunikation.
Hun kan godt lide valgkampen, som hun mener skal være sjovt og ikke en sur pligt.
”Vi er et godt valgteam her i Furesø, og det er enormt sjovt, og vores målsætning er, at vi ikke er dem, der ser trættest ud den sidste uge i valgkampen – tværtimod,” siger hun.
Men hun understreger samtidig, at det i sidste ende selvfølgelig er politikken og at gøre en forskel med et radikalt mindset, der driver værket.
De seneste tre år i byrådet som udvalgsformand betegner hun som forrygende, og det giver også en lyst til at genopstille.
En fordel med erfaring
De tre kandidater har alle tidligere været i valgkamp, og det giver nogle erfaringer at trække på. Jesper Kirkebye Andersen ser det klart som en fordel, at man har noget erfaring at trække på.
”Jeg er spidskandidat og skal derfor deltage i rigtig mange aktiviteter, og så er det godt at have erfaring for, hvor der bedst geografisk sættes ind i kommunen, og hvor det kan betale sig at gå rundt med flyers.”
Tine Hessner har gjort sig mange erfaringer, som hun også gerne deler ud af. Som noget nyt vil hun denne gang forsøge sig med en mere video-aktiv kampagne.
Hun har også en oplevelse af, at kandidattests på nettet i større og større grad er en måde, som mange vælgere orienterer sig blandt partier og politikere på.
Derfor er det vigtigt at få dem udfyldt, og det kan være en god ide at være afklaret om sine mærkesager tidligt i valgkampen.
Tiden må ikke undervurderes
Hendes erfaring er, at man ikke bør undervurdere den tid, man skal bruge på valgkampen. Det kan for eksempel være at prioritere mindst en til to timer om dagen til at følge op på sociale medier den sidste måned op til valget.
Til daglig er den 53-årige Tine Hessner selvstændig konsulent inden for projekt- og forandringsledelse. Hun har lovet sig selv at sige nej til kunder i månederne op til valget, for det kræver også energi at gå all-in i valgkampen.
”Det handler også om at være frisk til det sidste. Radikale kandidater skal opfattes som Duracell-kaniner – vi går ikke i stå.”
For Hediye Temiz er situationen en lidt anden. I 2017 blev hun kastet hovedkulds ind i valgkampen, da hun blev opstillet i sidste sekund, og aldrig nåede at få fodfæste. Så hun er spændt på at komme i gang, og hun har mange ideer til, hvordan hun skal nå ud til vælgerne.
Nå ud til skæve lokationer
Hediye Temiz peger særligt på de sociale medier og at komme i direkte kontakt med unge vælgere, som elementer hun vil bruge i sin valgkamp.
”Jeg vil gerne nå ud til nogle ”skæve” lokationer med valgkampsdebatter. Det kan for eksempel være moskeer og minoritetsetniske foreninger. Og jeg vil også gerne nå ud til de unge,” siger Hediye Temiz.
Men mere traditionelle virkemidler som valgplakater, pjecer og læserbreve har også en plads i hendes valgkamp.
”Jeg er meget opmærksom på, hvilke medier mine vælgere benytter. Jeg tror kun, det er fem til 10 procent, der læser lokalavisen, mens 90-95 procent aktivt bruger sociale medier, så det vil jeg også forsøge at afspejle i min kampagne.”
Vælgerne må ikke blive trætte før tid
Jesper Kirkebye Andersen gør sig især nogle tanker om corona i forhold til valgkampen. Sundhedsstyrelsen ser først fuld virkning af vaccinationsprogrammet mod slutningen af 2021, og det må man kalkulere med i sine overvejelser, mener han.
”Jeg tror, at covid-19 kommer til at påvirke vores muligheder for personlig valgkamp, og derfor indtænker jeg i høj grad sociale medier, læserbreve og flyers i min kampagne.”
Han peger også på, at det er medier, hvor man kan nå mange mennesker for forholdsvis få midler. Man skal dog overveje, hvordan man bruger dem bedst. Det er vigtigt, at man forstår at formulere sine budskaber klart og i et sprog alle kan forstå.
”Vælgerne bliver trætte før tid, hvis man snakker uden om,” siger han.
Forskellige indfaldsvinkler til sociale medier
Kandidaterne regner med at skulle bruge et sted mellem 5.000 og 15.000 kroner på valgkampen hver. De sociale medier udgør kun en mindre del af det budget. Hediye Temiz oplyser, at man for 1.000–2.000 kroner kan nå ret langt på Facebook, hvis man ved, hvordan mediet skal bruges.
Kandidaterne har lidt forskellige indfaldsvinkler til de sociale medier. Tine Hessner kan være i tvivl om effekten af eksempelvis Facebook, fordi de sociale mediers algoritmer er svære at gennemskue.
Hvis man kun når ud til dem, der i forvejen er radikalt sindede, så får man jo ikke fat på de vælgere, men faktisk skal ud at overbevise om den radikale sag.
Hun synes også, at det er et stort arbejde at manøvrere rundt mellem alle de forskellige sites og profiler, man opretter. Hun er meget opmærksom på at målrette budskaberne på de forskellige medier, så hun ikke spammer de samme folk på forskellige medier.
Hediye Temiz tilhører generationen, der er vokset op med sociale medier, og hun vil gerne bruge de medier, som hun selv ser som et naturligt valg.
Generelt står Facebook og Instagram højt på listen hos kandidaterne. Jesper Kirkebye Andersen vil gerne koncentrere sig om de medier, som er de mest brugte, mens Hediye Temiz ser muligheder i mere utraditionelle platforme som for eksempel TikTok.
Kandidatsamarbejde er vigtigt
Kandidaterne er enige om, at valgkampen skal være et udpræget holdarbejde, og det arbejde er der også taget hul på. Jesper Kirkebye Andersen siger, at han vil gå sammen med flere af kandidaterne i lokalforeningen.
”Fordi vi er et hold, der har et fælles mål om at blive repræsenteret i byrådet, hvor vi i dag desværre ikke har mandater,” siger han.
Hediye Temiz istemmer, at en fælles kampagne giver bedst mulighed for radikale mandater. Planlægningen af den fælles kampagne for kandidatholdet er så småt gået i gang. Men Hediye Temiz understreger, at der også skal være plads til, at kandidaterne kører egen kampagne. For Hediye Temiz gælder det for eksempel integrationsdebatten, hvor hun markerer sig på nationalt plan.
Men det kan også være en god ide at tænke på tværs af partier, hvor Tine Hessner har god erfaring med at gå sammen på tværs af partiskel.
”På tværs af partierne er det også vigtigt at lave kampagne med andre,” siger hun.
Ved sidste valg gjorde hun en del ud af at samle kvinder på tværs af andre partier, hvilket sågar indebar en fælles tur med den lokale bådfart, som i dagens anledning blev omdøbt til ’Konebåden’. Det kom der en masse presseomtale og gode relationer ud af.
”Gode relationer er især vigtige, når vi taler politik, og de gode relationer fra valgkampen kan vi jo så tage med ind i byrådsarbejdet bagefter. Jeg er ikke i tvivl om, at det har gjort en forskel i for eksempel udvalgsarbejdet. Konstitueringen sker ikke kun på valgnatten,” siger Tine Hessner.
