GUIDE: Den erfarne spidskandidat Gitte Kjær-Westermann giver her otte gode råd til kandidater og deres kampagneaktive, der ønsker at blive hørt i valgkampen. Fotos: Privatfotos.
13. oktober 2021 kl. 16.00
Af Gitte Kjær-Westermann, spidskandidat for Radikale Venstre i Lyngby-Taarbæk og regionsrådskandidat
Valgene skal vindes mellem valgene.
Sådan lyder et af Radikale Venstres slogans. Og det er korrekt. Særligt for et lille parti som Radikale Venstre, især lokalpolitisk.
For når vi kommer tæt på valget, dominerer de store partier med flere ressourcer og økonomiske muskler.
Men nu står vi en måned før kommunal- og regionsrådsvalget. Er løbet så kørt? Det er det selvfølgelig ikke. Som Sofie Carsten Nielsen igen og igen understregede på landsmødet: Vi skal se glasset som halvt fyldt. Det er nu, vi skal bevise, at vi ikke står til en vælgerlussing.
Her kommer otte råd til valgkampen baseret på mine erfaringer.
1. Skab relationer
Til borgerne omkring dig. Til lokalavisen. Til de andre politiske kandidater, også i de andre partier. Du kan skabe fælles arrangementer og bliver måske inviteret til mere, hvis de kender dig.
- Alt andet lige bliver valgkampen – og samarbejdet i den kommende kommunalbestyrelse – lettere, hvis du har gode relationer til andre.
2. Tips til at få dit radikale budskab igennem til vælgermødet
Hvordan får du dine egne dagsordener på banen i en ophedet debat med et ensidigt fokus? Hvordan undgår du, at debatten snævrer sig ind omkring de få, måske højtråbende, mens andre borgere sidder i salen med spørgsmål, der måske ikke bliver plads til?
- Løsningen er ikke at ignorere den dominerende dagsorden. Løsningen er heller ikke at lade dine egne pointer tromle. Løsningen er et radikalt både-og. Start gerne med anerkendelsen, afvis beskyldninger ultrakort og roligt, og brug derefter din taletid på dit eget budskab.
Et eksempel på et svar, der får dig fra et kritisk emne til kernen af det radikale budskab kan lyde sådan her:
“Letbanens anlægsfase ER hæslig. Det har vi i Radikale Venstre anerkendt fra dag ét, at den ville blive. Al anlæg er uskønt, frustrerende og logistisk udfordrende. Da Lyngby Storcenter skulle vedtages, var der også massive borgerprotester. I dag er de fleste nok glade for storcenteret, som har markeret os som handelsby. Og letbanen er vedtaget. I Radikale Venstre tror vi på, at om 10 år vil letbanen være en naturlig del af bybilledet i Lyngby, som borgerne er blevet glade for. Den kollektive transport er et uundgåelig element i løsningen af vores klima- og trængselsudfordringer. Vi har tre mål for den kollektive transport i kommunen … “
Det er ikke de vælgere, der ikke lader sig rokke, du skal tale til. Det er de andre, som stadig vil lytte til nuancer. Radikale Venstre er nuancernes parti. Det skal vi blive ved med at være.
3. Gør noget anderledes
Jeg har skrevet en bog sammen med en politisk kollega fra et andet parti, nemlig Lyngby-Taarbæks borgmester Sofia Osmani. Den hedder ‘Hvem bestemmer’ og er en børnebog om demokrati og politik for børn. For demokratiet er under pres. Og forsvaret af vores demokrati skal starte tidligt. Mærkeligt nok er der ikke skrevet noget om demokrati og politik for børn under 12 år. Så det har vi gjort. Den lanceres af Gyldendal 25. oktober, altså to dage efter, at vi kommer op at hænge i lygtepælene. Vi skal i Go’morgen Danmark og på bogmesse. Og de lokale medier er selvfølgelig også nødt til at give os taletid med sådan et projekt.
Af andre eksempler på at gøre noget anderledes, kan jeg nævne Jacob Nettebergs pandekagebageri hver weekend, eller Kasper Langbergs musikvideo op til sidste kommunalvalg, som gik viralt, især blandt de unge. Det virkede.
- At gøre noget anderledes virker.
4. Vær ordentlig – tal ordentligt
En del politikere falder for de retoriske virkemidler, som for eksempel Christians Kock beskriver i sin bog “De svarer ikke”. Filosofien her er, at du selv fremstår klogere, hvis du nedgør andre. Det er fristende, for det bedste forsvar er som bekendt et angreb, ikke sandt? Og det kan være intimiderende og få andre til at miste fodfæste, når de angribes i en politisk debat med usande beskyldninger, stråmænd og tvistede tal. Det mistede fodfæste og usikkerhed er netop det, man vil opnå, når man bruger den slags tricks. Jeg har ofte tænkt:
“Hvad tænker borgerne ikke om mig nu, efter sådan en omgang? Kan de gennemskue spillet?”
Det kan de fleste. Det er min erfaring. Borgere kommer op til mig efter debatterne og siger:
“Den vandt du, med din rolige facon og fordi du holdt dig til saglige argumenter, i stedet for bare at kaste mudder tilbage.”
- Min erfaring er, at det ikke virker at hidse sig op og give igen af samme mønt. Borgerne gider det ikke. Svar sagligt, fagligt, og hvor du er enig med modstanderens argument. Start gerne med anerkendelsen, afvis beskyldninger ultrakort og roligt, og brug derefter din taletid på dit eget budskab.
Et godt modsvar kan lyde sådan her:
“Vi skal absolut have fokus på trivslen i vores skoler. Nej, vi har ikke forsømt opgaven i Børne-og-ungdomsudvalget indtil nu. Trivsel er desværre en landsdækkende udfordring i skolerne, det er komplekst, og vores fagfolk kæmper hver dag. I Radikale Venstre vil vi give dem mere frihed til at finde egne veje i det, end de har i dag. Vi vil …”
5. Frustrerede borgere og radikale mærkesager
Nogle borgere har oplevelser med kontakten til kommunen og politikere, som gør dem fortvivlede og frustrerede. Andre borgere har bare meget lidt tillid til politikerne og til politikernes intentioner. På borgermøder og til debatter kan nogle bestemte dagsordener ende med at fylde det hele, som måske ikke lige var det, du helst ville tale om.
I min kommune har vi for eksempel dagsordener som minimumsnormeringer og et letbane-byggeri, som jeg tror, vil komme til at overskygge andre vigtige spørgsmål. Jeg vil for eksempel gerne drøfte bredden af faktorer, der har betydning for kvaliteten i vores dagtilbud, og andre løsninger i den kollektive trafik, som kan supplere letbanen og ikke nedlægge den. For den er vedtaget.
- Kom borgerne i møde, men glem ikke dig selv.
6. Vær selvfølgelig aktiv på de lokale Facebookgrupper
Det nye i forhold til sidste valgkamp er de mange Facebookgrupper, der efterhånden findes i ethvert lokalområde. Jeg har til min egen skræk opdaget, at jeg er medlem af 30 sådanne grupper. Uden at jeg skal gøre mig til ekspert i sociale medier – for det er jeg ikke – forekommer det mig vigtigere at være aktiv i sådanne grupper end på egne og radikale sider. De lokale Facebookgrupper har mange følgere – flere end de fleste af os nok selv har.
- Læg opslag op, kommentér, og svar på andres opslag. Men vær opmærksom på, at det er tidskrævende. Det er en eksponentiel funktion. Et opslag giver måske fire kommentarer. Dem svarer du på, og det afføder to kommentarer for hvert af dine svar. Dem svarer du på, og det afstedkommer endnu flere svar.
7. Gå dør-til-dør
Dør-til-dør er i radikal sammenhæng et nyt koncept, som vi er i gang med at prøve af. Det var ikke noget, vi gjorde meget af op til sidste kommunalvalg i 2017, men vi gjorde det til folketingsvalget i 2019, og vi gør det denne gang.
- Vi ved, at dør-til-dør virker. Og folk bliver ikke så sure, som man skulle tro. Du får gode dialoger med borgerne og god feedback.
8. Skriv læserbreve
Også her virker det at skrive anerkendende, undlade beskyldninger af andre partier og modkandidater samt være præcis omkring dine egne og partiets budskaber
- Skriv tre korte paragraffer og brug maksimalt 300 ord. Husk omvendt nyhedstrekant, folk læser måske kun overskriften eller de første par linjer.
Sidst men ikke mindst: Pas på din tid. Pas på dig selv i valgkampen
