Vær med, når den radikale regionsforeningen holder årsmøde den 8. maj. Der skal blandt andet vælges ny formand
Af Viktor Dylander
Mens folketingsgruppen på Christiansborg arbejder på at genrejse partiet og få radikal politik ud over stepperne, holdes der i disse uger mange vigtige årsmøder og generalforsamlinger landet over.
Et af dem er årsmødet i Region Hovedstadens Radikale Venstre, som også er ansvarlig for udgivelsen af Radikal Dialog.
Alle kan deltage i årsmødet, som finder sted på mandag den 8. maj klokken 17:00 Kulturstationen Vanløse, Heerupsalen, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse. Tilmelding er ikke nødvendig.
Få overblikket over programmet for mødet og læs dagsordenen nederst i denne artikel.
Politiske beretninger og debat
Det er regionsforeningen der udgør baglandet for den radikale gruppe i Region Hovedstadens regionsråd. Gruppeformand Karin Friis Back indleder årsmødet med en tale om arbejdet i regionsrådet.
Men de fire øvrige regionsrådsmedlemmer skal også i spil. De vil nemlig hver især præsentere et aktuelt regionspolitisk spørgsmål, som de ønsker forsamlingens indspil til.
Derefter er der debat.
Valg af ny formand
Det nuværende formandskab består af formand Vivian Heinola og næstformand Mads Bay. Men til årsmødet skal der vælges nyt formandskab.
Vivian Heinola har tidligere været landsnæstformand (2015-2017) og storkredsformand for Hovedstadens Radikale Venstre.
Den radikale regionsrådsgruppe blev valgt ved regionsrådsvalget i november 2021, hvor partiet fik et historisk flot valg. Tre mandater blev således vekslet til fem radikale stemmer i Regionsgården i Hillerød.
Gruppen består af Karin Friis Bach, Thomas Rohden, Stinus Lindgren, Lartey Lawson og Kristine Kryger.

