“Jeg ved, at Martin Lidegaard er bekymret for hele velfærdssektoren, og at det fylder hos ham. Men der er behov for meget mere opmærksomhed fra Christiansborg,” siger Karin Friis Bach. Foto: Arkiv.
Af Viktor Dylander, 5. august 2022 kl. 14:30
Sundhedsmedarbejderne flygter fra de offentlige hospitaler med dårligt arbejdsmiljø til de private klinikker. Løsningen på problemet er rekruttering i udlandet og smarte, datadrevne tiltag. Og så skal borgerne oplæres i den rette brug af 1813, mener Karin Friis Bach
Karin Friis Bach er bekymret for, at det faldende arbejdsudbud vil presse hospitalerne og sygehusene endnu mere, end de er i dag . Hun har som gruppeformand for Radikale Venstre i Region Hovedstaden gennem nu flere år haft et politisk ansvar for sundhedsområdet.
“Vi gik til valg på at være med til at sikre arbejdskraften. Manglen på arbejdskraft er nok det, man kan kalde et ”vildt” problem. Man kan sagtens tage fat på en masse, mindre konkrete problemer i sundhedsvæsenet, men det, der virkelig betyder noget at få løst, er mangel på arbejdskraft. Den stigende levealder betyder, at mennesker oftere bliver multisyge, og det udfordrer sundhedsvæsenet,” siger hun.
De seneste ansøgertal for hovedstadsområdet til de såkaldte velfærdsuddannelser tegner et billede af, at det ikke bliver lettere at rekruttere læger og sygeplejersker i fremtiden. Faktisk er antallet af ansøgere til sygeplejeuddannelsen i regionen faldet med over 27 procent i år i forhold til i 2021.
Sundhed fylder mest for vælgerne
Det store politiske debatemne lige nu er manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet, hvilket ikke mindst handler om at nedbringe ventetiderne på hospitalerne. Det lader det til også at vil være i valgkampen.
En ny undersøgelse viser, at området ‘Hospitaler og sundhed’ er det aboslut vigtigste for vælgerne, når det kommer til at skulle sætte krydset ved næste valg. Vigtigere end klima.
Spørgsmålet er, om der er noget særligt, Radikale Venstre kan gøre for at løse det problem, at personalet flygter og er svære at rekruttere?
“Det handler blandt andet om arbejdsmiljø. Her og nu er vi nødt til at gøre hospitalerne til attraktive arbejdspladser. Dernæst skal vi som regionspolitikere sikre, at vi holder på medarbejderne, der desværre ofte forsvinder inden for det første års tid, efter de er ansat. Det kan for eksempel være større fokus på karriereplanlægning,” siger Karin Friis Bach.
“Regionsrådet har som noget nyt nedsat et udvalg, der skal arbejde specifikt med rekruttering og fastholdelse frem til 2026. Endelig skal vi have set på, hvordan vi får mere udenlandsk arbejdskraft til regionens arbejdspladser.”
Alle skal ikke have det samme
På den lange bane skal politikerne finde ud af at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet og sikre, at der ikke bliver brugt ressourcer på unødige opgaver, forklarer Karin Friis Bach.
“Her adskiller vi radikale os fra de partier, der går ind for rettigheder og garantier og som står fast på, at alle skal have det samme uanset hvad. Som radikale arbejder vi for en langt mere individuel og målrettet tilgang for at bruge ressourcerne klogest muligt.”
Forskning og ny teknologi skal tænkes langt mere ind i politikken.
“Smarte løsninger og datadrevne løsninger kan for eksempel sikre, at vi giver den rette medicin til de rette patienter og undgår overbehandling.”
Savner at folketingsgruppen fokuserer på sundhedsområdet
Det politiske fokus fra Folketinget, herunder fra den radikale folketingsgruppe, på regionernes problemer med mangel på arbejdskraft, er ifølge gruppeformanden ofte for lille.
“Der er brug for mere fokus. Jeg ved, at Martin Lidegaard er bekymret for hele velfærdssektoren, og at det fylder hos ham. Men der er behov for meget mere opmærksomhed fra Christiansborg. Også kommunalt er vi nødt til at samarbejde mere om problemet. Partiets slogan ’Tænk nyt’ er i høj grad relevant her,” siger Karin Friis Bach.
“Igen og igen hører vi om behovet for flere ansatte i de samme fem jobkategorier: Læger, sygeplejersker jordemødre, social- og sundhedsassistenter og bioanalytikere. Men hvad med andre faggrupper, såsom lægesekretærerne, der i dag har en langt mere koordinerende funktion?”
“Det handler om, at vi skal skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet, og det kræver tovholdere, som er administrative eksperter, så patienterne kommer hurtigere og bedre igennem et konkret forløb.”
1813 har en fremtid
Et af de emner, der har fyldt en del ved regionsrådets møder, er Region Hovedstadens særlige akuttelofon. Akuttelefonen 1813 er blevet kritiseret for for lange ventetider, og senest har De Konservative sagt, at de gamle lægevagttelefoner fra for ti år siden fungerede langt bedre.
“1813 har en fremtid her i regionen. De andre regioner har kæmpestore problemer med deres lægevagter lige nu, fordi de ikke kan skaffe personale nok. Det er dejligt at drømme sig tilbage til, hvordan det var engang, og det er vel typisk konservativt.”
“Men der er sket flere ændringer på 1813, blandt andet er der kommet ny ledelse, og derfor går det bedre. Vi har, sammen med venstrefløjen, på seneste regionsrådsmøde vedtaget at ændre på servicemålet, så det ikke længere er tre, men fem minutter, 90 procent af opkaldene skal besvares inden for.”
Er det ikke en forringelse for borgerne at gå fra tre til fem minutter som ventetidsmål for 1813?
“Det kan man godt sige. Men fem minutter er stadig et godt og ambitiøst mål, hvis det kan nås. Det handler om at forventningsafstemme med borgerne, hvad der er realistisk at nå. 1813 er ikke til livsfarlige situationer.
“Vi har begrænsede midler til rådighed og er nødt til at prioritere. Jeg vil hellere bruge pengene på at understøtte eksempelvis hovedpinecentret, som p.t. har næsten to års ventetid, end på at holde fast i målet om tre minutters svartid på 1813.
“Den seneste epinionsundersøgelse viser også, at befolkningen vil være tilfredse, hvis telefonen bliver taget inden for 5 minutter. Og så har vi en kommunikationsopgave i at forklare, hvilke typer af opkald der er relevante for 1813.”
