Press "Enter" to skip to content

Om

Radikal Dialog er medlemsbladet- og mediet for medlemmerne af Radikale Venstre i hovedstadsregionen. Bladet udgives til de godt 3.500 medlemmer af Radikale Venstre i Nordsjælland, Omegnen, København og Bornholms storkredse, der har abonnement ifølge med deres medlemskab af partiet. Bladet er medlemsdrevet. Redaktionen er uafhængig med en ansvarshavende redaktør.

Bladet udgives af Region Hovedstadens Radikale Venstre (CVR 32254632).

Historie
Oprindeligt udkom Radikal Dialog på print fire gange årligt. Det blev trykt i Varde og fragtet med lastbil til Sjælland, hvor det blev postfordelt til over tretusinde af partimedlemmernes postkasser.

Det kostede henved 200.000 kroner om året for de samarbejdende partiforeninger Hovedstadens Radikale Venstre, Københavns Omegns Storkreds, Nordsjællands Storkreds og Regionsforeningen.

Efter en dvaleperiode på halvandet år blev det i 2019 besluttet at videreføre bladet i en digital form, hvorved en betydelig økonomisk og miljømæssig fortjeneste kunne realiseres. Det var ikke mindst daværende regionsforeningsformand Søren Burcharth og regionsforeningsnæstformand Karoline Genesers fortjeneste, at bladet revitaliseredes.

Ansvaret for udgivelsen blev samlet under regionsforeningens bestyrelse, der ansatte en ansvarshavende redaktør. Det øverste organisatoriske ansvar hviler således på et samarbejde mellem redaktionen og regionsforeningens bestyrelse, styregruppen.

Ansvarshavende redaktører
2024-: Jakob Skyggebjerg Kjær
2019-2024: Viktor Dylander

Persondatapolitik
Vores persondatapolitik gælder for alle dele af Radikal Dialog, websider under radikaldialog.dk og eventuelle mobilapplikationer, som er udgivet af Radikal Dialog. Vi bruger persondata i overensstemmelse med GDPR for at kunne betjene dig som medlem og abonnent på Radikal Dialog. Som medlem af Radikale Venstre bosiddende i Region Hovedstaden har vi adgang til dit navn og din emailadresse.

Radikal Dialog@Copyright 2020-2021-2022-2023-2024