“Det ville være det lykkeligste radikale dilemma at have flere at pege på, som vil det. Jeg kigger på dig Jakob Ellemann,” sagde Sofie Carsten Nielsen på pressemødet onsdag. Foto: Arkiv.
Af Viktor Dylander, 10. august 2022 kl. 15:45
Pressemødet bød på spørgsmål om både farven på den nye radikale plan, og hvordan den økonomiske politik skal blive til virkelighed. Få hovedpunkterne fra folketingsgruppens oplæg og journalisternes spørgsmål her
Folketingsgruppen stod i solen, og pressen sad i skyggen, da det radikale pressemøde onsdag eftermiddag løb af stablen i Esbjerg.
Her præsenterede folketingsgruppens ledelse det nye udspil “Sammen om et stærkt Danmark, 2030-plan“. Planen handler om de brede, overordnede træk for samfundets udvikling farem mod år 2030. Helt centralt står udfordringen med mangel på arbejdskraft. Det skal ifølge planen løses ved følgende reformer:
- Efterlønnen skal afvikles for at skaffe 18.000 flere medarbejdere.
- Seniorjobordningen skal afskaffes for at skaffe 800 flere medarbejdere.
- Skat på arbejdsindkomst skal sænkes i både bunden og toppen for at skaffe 5.500 flere medarbejdere.
- Integrationsydelsen og optjeningskrav for børne- og ungeydelse skal afskaffes, hvilket vil fjerne 500 medarbejdere.
- Fradraget for forskning og udvikling – det såkaldte f&u-fradrag skal skaffe 200 flere medarbejdere.
- Gratis deltidsuddannelser vil trække 1100 medabejdere ud af arbejdsmarkedet.
- Alt i alt: Disse tiltag skal øge den strukturelle beskæftigelse med 22.900 personer frem mod 2030.
Tre store kriser skal løses
Klokken 14.30 gik pressemødet i gang. Forud havde partiets folketingsgruppe været samlet i Esbjerg for at holde det årlige sommergruppemøde.
Herunder er samlet nogle af de vigtigste pointer og udsagn fra gruppeformand Sofie Carsten Nielsen, næstformand Martin Lidegaard og politisk ordfører Andreas Steenberg. Det var dem, der som gruppeledelse holdt pressemødet sammen.
Sofie Carsten Nielsen indledte med at ridse samfundets udfordringer op:
“Vi står med nogle ret store, grundlæggende udfordringer. Derfor har vi brug for en langsigtet økonomisk plan. Det mangler vi i dansk økonomi og i dansk politik. Netop fordi det er en langsigtet økonomisk plan, rækker den ud over næste valgperiode. Det er i den grad også et bud, der rækker ud til begge sider i dansk politik. At vi går sammen på tværs af råde og blå. På tværs af forskellige værdier og politikker. “
Sofie Carsten Nielsen pegede undervejs på tre grundlæggende kriser: Klimakrisen. Velfærdskrisen. Trivselskrisen. Og hun fortsatte:
“Vi skal turde træffe nogle større beslutninger for dansk økonomi. Vi hører nødråbet fra sundhedsplejerskerne, lærerne og lægerne. De mangler helt konkret nogle ved siden af sig, der kan være der for vores børn og ældre. Virksomhederne skriger på arbejdskraft. Hvis vi skal have et stærkt erhvervsliv, skal vi skaffe flere medarbejdere til virksomhederne. Vi skal øge råderummet for at hjælpe de unge, for alt for mange børn og unge har ondt i livet.”
Lidegaard: Et paradoks at unge mistrives
Herefter fik næstformand Martin Lidegaard ordet for at uddybe planens underliggende mål om at samle både rød og blå partier, gerne i en ny regering henover midten:
“Som følger af krigen i Ukraine har vi især over de seneste seks måneder truffet store beslutninger i dansk politik og energipolitik, og det har vist os, at vi kan samarbejde bredt.”
“Trivselskrisen er måske vor tids største paradoks. Vi har aldrig været rigere, og tilsyneladende har vores børn og unge aldrig haft det dårligere. Det kan vi ikke være bekendt. Derfor har vi brug for en stærk økonomi for at skaffe de mennesker og ressourcer, der skal til.”
“I de kommende år bliver vi flere børn og ældre, og derfor skylder vi velfærdssektorens medarbejdere flere kollegaer. Der er netop nogle danskere, der er uenige i disse tre prioriteringer. Det kan godt være, at man ikke kan lide vores forslag, men en finansiering skal findes.”
Steenberg: Efterlønnen skal diskuteres
Til sidst konkretiserede politisk ordfører Andreas Steenberg elementer i planen. Det handlede især om forslaget om afskaffe efterlønnen:
“Vi har altid i Radikale Venstre støttet, at folk, der er nedslidte, kan trække sig tilbage tidligere. Der er stor opbakning til Arne-pensionen, og det tror vi ikke, vi kan ændre. Men vi ønsker en diskussion af efterlønnen.”
Han kom også ind på at skabe mere lighed ved at fjerne boligejernes rentefradrag.
“Noget af det, der har skabt allermest ulighed på tværs af landet, er, at nogle har kunne tjene penge skattefrit på boliger. Derfor foreslår vi at sætte rentefradraget ned. Sidst men ikke mindst peger vi også på nogle potentialer, for eksempel udenlandsk arbejdskraft, og hvordan vi kan få flere unge med. Det er et svigt, at hver syvende barn forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive.”
Journalisterne fik ordet
Med det blev der åbnet for spørgsmål fra de fremmødte journalister.
Et blåt udspil?
Er jeres udspil ikke mere blåt, end det er rødt, da det handler om bedre vilkår for virksomheder, topskattelettelser m.v.?
Sofie Carsten Nielsen:
“Jeg synes, planen er både blå og rød, men nok allermest i de radikale farver. Tingene skal hænge sammen, og vi har historisk på tværs af rød og blå fundet brede forlig. For eksempel velfærdsforliget. Det er ikke kun penge, vi mangler, det er også i høj grad mennesker, og det er vi nødt til at komme med nogle bud på.”
“Jeg tror, Socialdemokratiet vil være begejstret for at investere i børn, unge og uddannelse. Vi kan ikke lade unge hænge på uddannelser, der ikke er finansierede. Vi har lavet gode skattereformer med Socialdemokratiet gennem tiden. Men økonomien skal hænge sammen på tværs af valgperioder.”
Martin Lidegaard:
“Vi har valgt at bruge pengene på børn og uddannelse. Venstre vil vist helst bruge pengene på boligeejere, og det vil vi ikke, så der er kant til Venstre.”
Tillid til statsministeren eller ej?
Hvorfor har I stadig tillid til statsministeren, men vil vælte hende ved folketingets åbning, hvis hun ikke har udskrevet valg inden dag?
Sofie Carsten Nielsen:
“Vi har ikke mistet tilliden, regeringen sidder endnu. Det bliver senest til Folketingets åbning, for det synes vi, er det mest ordentlige. Det handler om den måde etpartiregeringen har bedrevet regeringsførelse. Det vil vi gerne ændre, fordi det ikke vil løse de kriser, vi har beskrevet her. Ja, vi er forskellige og er uenige om meget.”
“Vores ønske er en regering med både blå og røde partier, og hvis det at finansiere tingene er blåt, så må vi jo leve med det.”
Hvordan hænger det sammen med fortsat at pege på Mette F. som statsminister?
Sofie Carsten Nielsen:
“Fordi Mette Frederiksen stiller sig til rådighed for en bred regering henover midten som den eneste. Men det ville være det lykkeligste radikale dilemma at have flere at pege på, som vil det. Jeg kigger på dig Jakob Ellemann.”
Skader dit ultimatum ikke forholdet til Mette Frederiksen?
Sofie: “Politik er konflikt, men det er også muligheder for at skabe løsninger for mennesker.”
Hvorfor skal der egentlig flere medarbejdere til den offentlige sektor
Mange siger, at der er travlt som aldrig før i den offentlige sektor. Alligevel er der flere offentligt ansatte end nogensinde – er det en god blå løsning at skaffe endnu flere medarbejdere?
Sofie Carsten Nielsen:
“Det er vores bud, og der skal skaffes nogle mennesker. Vi skal kunne svare på, hvordan man ikke kun kommer ud af arbejdsmarkedet, men også hvordan vi skaffer flere mennesker til økonomien. Vi kommer til at mangle mennesker, og så må vi sætte os ned bredt på tværs af rød og blå for at levere på den dagsorden.”
Karen Melchior
Endelig ville en journalist vide, hvordan Sofie Carsten Nielsen forholder sig til, at europaparlamentsmedlem Karen Melchior i dag har meldt sig ud af partiet.
Ovenpå Karen Melchiors udmeldelse af Radikale Venstre, hvordan vil I så genetablere trivslen på jeres EU-kontor?
Sofie Carsten Nielsen:
“Det arbejder landsforbundet på.”
