D. 22. april afholdt Radikale Venstre i Slagelse generalforsamling på Liselund Højskole. Her fik de besøg af borgmester Knud Vincents (V), som fortalte om kommunens økonomi og satte liste til det kommende kommunalvalg. Her blev kandidaterne valgt i følgende rækkefølge;
1. Troels Brandt
2. Marie Mejer
3. Anja Lisa Dalgaard
4. Poul Arne Bødker
5. Poul Bek-Pedersen
6. Annette Stærke
7. Ruth Avlund Bek-Pedersen
8. Jan Coermann
Ved sidste valg fik Radikale Venstre 4,8% med 1.932 stemmer, hvilket gav plads til Troels Brandt og Poul Bek-Pedersen i kommunalbestyrelsen. Siden er stemmeslugeren Christopher Trung kommet til fra Venstre, hvor han ved sidste valg personligt modtog 1.304 stemmer. Trung genopstiller dog ikke, men er i stedet blevet valgt Radikale Venstres hovedbestyrelse ved Årsmøde i Sjællands Storkreds.
Ligesom ved sidste valg har vælgerforeningen listeopstilling og ikke sideordnet opstilling, som mange radikale vælgerforeninger ellers benytter sig af.
Slagelse Radikale Venstres kandidatfelt. Fra venstre Troels Brandt, Marie Mejer, Poul Arne Bødker, Anja Lisa Dalgaard, Poul Bek-Pedersen, Annette Stærke, Jan Coermann og Ruth Avlund Bek-Pedersen. Foto: Slagelse Radikale Venstres Facebookside.