Press "Enter" to skip to content

Valgmøde i Allerød viste forskellen på formandskandidaterne

Inddragelse af baglandet, det kommende kommunal- og regionsrådsvalg og digitalisering var på dagsordenen, da tre landsformandskandidater og tre næstformandskandidater var til debat i Allerød tirsdag aften. Foto: Viktor Dylander.

1. september 2021 kl. 18.00

Af Viktor Dylander

På kalenderårets sidste sommeraften er der 19 dages valgkamp tilbage. Vel at mærke ikke til et politisk valg, men til det interne kampvalg om landsformandskabet i Radikale Venstre, der skal afgøres på landsmødet senere i september.

I en halv måneds tid har tre formandskandidater og tre næstformandskandidater rejst landet tyndt for at argumentere for deres sag. Denne aften er nummer fem i rækken af valgdebatter, der blandt andet har fundet sted i Aalborg og København.

Deltagerne har netop fundet sig til rette i mødelokalet i Lillerødhallerne i Allerød tirsdag aften, da uret på mobilen viser 18.00, hvorpå straks lyder en metallisk klirren på glas, der indikerer, at debatten officielt skal til at begynde.

Formandskandidater vil samarbejdet
Det er Morten Lorenzen, storkredsformand for Nordsjællands Radikale Venstre, der er ordstyrer. Driblende fodboldmetaforer frem foran sig formår han at skabe en fælles forståelse for valgmødets runder, muligheder for indkast af spørgsmål fra salen samt tidspunktet for ‘kampens’ afslutning.

Ifølge ordstyreren vil der i sidste instans ikke være mulighed for forlænget spilletid, og de tre formandskandidater står først for tur i en kort præsentationsrunde begyndende med Christian Holm Donatzky, der i dag er byrådsmedlem i Helsingør, dernæst landsnæstformand Clara Halvorsen og til sidst mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem Mikkel Irminger Sarbo.

Alle tre kandidater er enige om, at Radikale Venstre har været igennem et turbulent kriseår, og at der derfor er brug for ro og samling på organisationsfronten.

Landsformanden skal kunne sige fra over for politikerne
Christian Holm Donatzky ønsker at bidrage til den radikale politikudvikling ved at inddrage aktører fra civilsamfundet, hvilket partiets todelte struktur giver et godt afsæt for, siger han. Samtidig hermed skal partiet i mindre grad være ensidigt valgkampsfokuseret, men i stedet fokusere på helheden i politikudviklingen og de langsigtede visioner, siger han.

Clara Halvorsen lægger især vægt på at bringe det lokalpolitiske og organisatoriske niveau i Radikale Venstre tættere på beslutningskraften på Christiansborg, hvilket skal ske ved et internt lokalpolitisk topmøde og en bedre aktivering af nye medlemmer.

Hun blev landsnæstformand tilbage i januar, hvilket hun mener giver hende et godt greb om de nuværende udfordringer, der skal løses internt i partiorganisationen. Derfor er det for Clara Halvorsen vigtigt, at partiet kaster alle kræfter ind på at vinde det kommende valg.

“Det hårde radikale år må ikke komme til at påvirke folks kryds ved kommunal- og regionsrådsvalget,” siger hun.

Christian Holm Donatzky betoner i sine indledende bemærkninger, at en landsformands rolle blandt andet er at kunne sige fra over for folketingsgruppen eller andre folkevalgte, hvis de fremfører politik, der er i direkte modstrid med radikale kerneprincipper. Derfor skal landsformanden altid være i kontakt med baglandet, siger han.

Spørgsmålet om samarbejde og principper bringes op igen ved et spørgsmål fra medlem i Egedal Leif Rasmussen, om hvorvidt formandskandidaterne foretrækker P. Munch’s socialradikalisme eller Ove Rohdes tilgang til radikalismen. Her er alle kandidaterne enige om, at det handler om hvad, man samarbejder om, og ikke om med hvem, man samarbejder.

Formandskandidaterne bruger moderne valgkampsmetoder og har på forhånd trykt valgkampsflyers, som de deler ud inden starten af valgmødet. Foto: Viktor Dylander.

Flere spørger ind til sammenhængen mellem bagland og folkevalgte
Mikkel Irminger Sarbo konstaterer, at trods kandidaternes enighed på mange punkter, er der behov for at bedrive politik på en ny måde, der kan udfordre den stigende grad af lobbyisme og hastighed som folketingspolitikerne til daglig udsættes for. En måde at bekæmpe tendensen er ved at invitere nye medlemmer til at løse konkrete opgaver, siger han.

Mikkel Irminger Sarbo har både i sin præsentation og ved svar på efterfølgende spørgsmål en appel til deltagerne om, at man selv sætter sig ind i landsformandsrollens status og organisering inden man sætter sit kryds ved landsmødet.

Herefter kommer der flere spørgsmål fra salen, der både berører rent politiske og dagsordensaktuelle spørgsmål og mere organisatoriske pointer. Der er mødt omkring 25 deltagere frem, hvoraf flere har spørgsmål.

Et spørgsmål, der går igen, handler om, hvordan formandskandidaterne vil sikre, at den politik, der bliver vedtaget i baglandet bliver inddraget af politikerne i Folketinget, kommuner og regioner.

“Det handler om at være fleksibel frem for at lave om på strukturer. Vi skal blive bedre til at samle op ved de politiske programmer (der eksempelvis vedtages i Hovedbestyrelsen eller på landsmødet, red.) aktivt,” siger Christian Holm Donatzky.

“Folketingsgruppen og de ansatte politikudviklere på Christiansborg skal blive bedre til at inddrage medlemmer og aktive lokalt,” siger Clara Halvorsen.

Mikkel Irminger Sarbo har som medlem af partiets Hovedbestyrelse gennem tyve år diskuteret sammenhængen mellem bagland og folkevalgte mange gange, pointerer han.

“Vi er nødt til at blive tydeligere om, hvad vi skal bruge politikskrivningen til, inden vi kaster ressourcer efter at få skrivet nye politiske programmer.”

Formandspræsentationerne er færdige, og der klappes.

Næstformandskandidaterne præsenterer sig
Efter en kort pause er det næstformandskandidaternes tur til at præsentere sig.

Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland Hanne Roed lægger ud. Hun er den nyeste kandidat i feltet, og dette er hendes første valgdebat som næstformandkandidat.

Hun kommer ind på hvilke organisatoriske opgaver, der ligger i posten som landsnæstformand, og opsummerer den tilgang, hun ønsker at gå til posten med:

“Næstformandens tilgang bør være at spørge: Hvad kan jeg hjælpe jer i lokalforeningen med?”.

Sanne Klietsch, der er hovedbestyrelsesmedlem, sætter fokus på organisationskulturen i Radikale Venstre.

“Vi er som ledelse nødt til at blive bedre til at anerkende de synspunkter, der er i baglandet, og vi skal have mere nede-fra-og-op end vi er vant til i dag,” siger hun.

For meget af politikken er i dag strategisk lagt ud fra toppen af partiet på Christiansborg, pointerer hun.

Byrådsmedlem i Silkeborg Johan Brødsgaard er sidste næstformandskandidat til at præsentere sig. Han stiller op som samlet formandskab sammen med Clara Halvorsen, og han lægger især vægt på at trække det lokale og regionale med ind i arbejdet i partiets forretningsudvalg og landsledelse.

Digital læring og Facebook
Til spørgsmålet om, hvad partiet bør bære med videre af de digitale erfaringer, alle har gjort sig under coronanedlukningen, og om fordelingen af radikal debat på det nye radikale medlemsnetværk er tilstrækkelig i forhold til diverse Facebook-grupper, svarer kandidaterne forskelligt.

“Vi kan sagtens holde flere administrative møder rent lokalt via digitale redskaber. Men arrangementer med politikere og større møder bør vi holde fysisk,” siger Johan Brødsgaard.

Sanne Klietsch vil sætte fokus på det nye medlemsnetværk.

“Jeg ville ønske, at vi kunne flytte hele Facebook-gruppen (‘Radikal Debat’, red.) over på medlemsnetværket, for i dag har vi desværre ikke den rette balance,” siger hun.

For Hanne Roed er der den fordel ved Facebook, at det er mere intuitivt at bruge end medlemsnetværket.

“Vi skal i fremtiden ud i hybridformater med både fysisk og digital tilstedeværelse, hvad møder angår. Og så er vi nødt til at få løbet nogle debatter igang på medlemsnetværket, der desværre ikke er helt så intuitivt at anvende som Facebook er,” siger hun.

Snakken går videre efter mødet
Efter præcis en time og 58 minutter giver Morten Lorenzen alle kandidaterne mulighed for at afslutte dagens valgmøde med en ultrakort afsluttende bemærkning. Ordstyreren bemærker herefter, at partiet den 6. september holder et digitalt valgmøde, som alle er velkomne til at deltage i.

Herefter går den uformelle snak mellem kandidater og de 25 deltagere ufortrødent videre over sandwiches, vand og kaffe, mens sommerens sidste aften langsomt går på hæld.

Radikale Venstres næste landsformand og næstformand skal vælges af de delegerede på partiets landsmøde 18.-19. september.